Sognebeskrivelsen er Nationalmuseets centrale register over fund og fortidsminder fra oldtiden. Grundstammen heri er de beskrivelser af gravhøje, runesten, oldtidsbopladser, enkeltfund m.m., som blev udarbejdet under den store landsdækkende herredsberejsning (1873-1930). Hver lokalitet er forsynet med et nummer (i daglig tale: sb.nr.), der refererer til et punkt på et tilhørende kort. Antallet af sb.numre pr. sogn varierer mellem 0 og op imod 1000! I forbindelse med herredsberejsningen var det såvel de sløjfede som de eksisterende fortidsminder, der blev registreret, og i kraft af Sognebeskrivelsen har vi derfor kendskab til langt flere gravhøje m.v. end dem, der i dag er bevaret. Nogle af berejserne gjorde meget ud af at videregive interessante fundhistorier eller folkesagn, knyttet til bestemte lokaliteter, mens andre formulerede sig i telegramstil. Desuden var der forskel på, hvor ihærdigt berejserne gik til opgaven, om de f.eks. udspurgte de lokale bønder om evt. fund fra deres marker, eller om de kun optegnede det, de kunne konstatere ved selvsyn. Alle de fund, der er dukket op siden afslutningen på herredsberejsningen, er blevet tilføjet som nye numre i Sognebeskrivelsen, der således er et levende og stadig voksende arkiv. I 1982 påbegyndte Nationalmuseet en overførsel af Sognebeskrivelsen til edb.
