Oversigt fra NV
.
Informationstavle
.
Oversigt fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Tårnby Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32327
Sted- og lokalitetsnummer
020311-54
Anlæg
Ødekirkegård, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3232:7 Ødekirkegården Kirkegård Ø/Poul Størres Kirkegård. Ødekirkegården udgøres af en ca. 23 x 15 m stor oval højning, som hæver sig ca. 1 m over den omgivende terræn. På højningens overflade ses to tildannede gravsten af granit samt yderligere tre granitsten og 12 kalk-heller. Endvidere ses flere aflange jordtuer. Den ene af de tildannede gravsten er ifølge de indhuggede initialer RJD og årstallet 18(0)7 lagt over Rajno Jensdatter. På den anden gravsten læses navnet Theresia Top, død 1807.

Undersøgelseshistorie

2000
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiKort besigtigelse af "Kirkegårdø" også kaldet Poul Størres kirkegård eller Den engelske kirkegård. To gravsten af granit er sandsynligvis lagt over to danske kvinder, som døde på Saltholm i 1807. Henholdsvis Rajno Jensdatter, Holmemandens kone og Theresia Topp, fuldmægtig Topps kone på Kastrup Værk - jf. Jansen,I.K. (2000): Saltholms historie. Nogle kalkstensheller på stedet kan eventuelt opfattes som gravmarkeringer. Ligeså nogle lave aflange tuer i græsvegetationen, men alt meget usikkert.
2016
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiGravpladsen Kirkegård Ø udgøres af en ca. 23 x 15 m stor, græsdækket terrænhøjning, som hæver sig godt 1 m over den omgivende græsfælled. På højningens overflade ses to tildannede gravsten af granit samt yderligere tre granitsten og 12 kalkheller, der også alle kan opfattes som gravmarkeringer. Det samme gælder måske for nogle lave aflange jordtuer, der anes i græsoverfladen. Den ene af de tildannede gravsten er ifølge de indhuggede initialer RJD og årstallet 18(0)7 lagt over Rajno Jensdatter. På den anden gravsten læses navnet Theresia Top, død 1807.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links