Amtmand Hoppes Bro, Langå

Jernbetonbroen er opført i 1905 af ingeniørerne Christiani & Nielsen og er Danmarks ældste bevarede vejbro udført i jernbeton med rundjernsarmering udført med inspiration fra datidens franske ingeniørkunst. Bygherren, Randers Amtsråd ønskede en træbro, men Christiani & Nielsen ville prøve kræfter med det nye, stærke materiale, jernbeton. Broen var en vigtig trafikal forbindelse mellem stationsbyen Langå og området øst for Gudenåen, hvor den blev anvendt som vejbro indtil 1966, hvor den blev afløst af den nye Langåbro, udført i en konstruktion, som kunne klare stadigt stigende tunge bil og lastbiltrafik.

Broen er navngivet efter den daværende amtmand i Randers, Johan Christoffer Hoppe, som politisk var medvirkende til at broen kunne realiseres. Broen blev renoveret i 1996-97 og er i dag forbeholdt fodgængere og cyklister og fungerer som en del af områdets rekreative og oplevelsesmæssige elementer.

Amtmand Hoppes Bro ligger i Langå på Væthvej ved Gudenåen syd for Randers. Broen er en vejbro, som forbinder Langå med området øst for Gudenåen. Broen ligger knapt 5 meter over Gudenåens vandniveau og har en 4,5 m bredde og 44 m længde.

Broen er udført i in situ støbt jernbeton i en gitterkonstruktion, som består af tre slanke buer i en række af tre smalle parallelle brobuer, der i den nederste del er båret af skråtstillede betonsøjler. Betonsøjlerne er forbundet til en ramme af beton forbundet af betonpiller, der er piloteret under vandet. Mellem buerne sidder tre lodrette betonsøjler, som forbinder buerne med den horisontale betonbjælke med brodækket, hvori broens betonværn står i en taktfast række af slanke, svagt kileformede betonsøjler med en trekantet afslutning. Mellem disse er fæstnet vinkeljern og rundjern, med et nyere, vævet trådnet. Hvor broen møder de to bredder, er en massiv skive af beton. Broens dæk står med en nyere asfalteret belægning. I dag anvendes broen som fodgænger- og cykelsti.

Den miljømæssige værdi ved Amtmand Hoppes Bro knytter sig til broens beliggenhed i det naturskønne område ved Gudenåen, hvor den med sine elegante, slanke brobuer spænder over Gudenåen i et let, nærmest svævende udtryk. Broen indgår på fornem vis som en del af landskabet, hvor kombinationen af de spinkle buer og de lodrette og skråtstillede betonsøjler skaber en elegant struktur, hvor de spinkle flade buer og deres spejling i Gudenåen virker som et skulpturelt element i landskabet, der skaber interessante og varierende indramningerne af omgivelserne alt efter hvordan man bevæger sig på og omkring broen.

Amtmand Hoppes Bro er den ældste bevarede vejbro udført i det for datiden nye materiale, jernbeton og er dermed en vigtig kulturhistorisk repræsentant for udviklingen af brobyggeriet i Danmark, hvor ingeniørerne Christiani & Nielsen under indflydelse af den franske ingeniør, Francois Hennebique (1842-1921), tog det nye materiale i anvendelse. Broen står således som et pionerarbejde inden for anvendelsen af armeret beton i brokonstruktioner i Danmark og er en demonstration af materialets egenskaber. Udviklingen af jernbeton fik stor betydning for arkitektur og brobyggerier i sidste halvdel af 1800-tallet og starten af det 20. århundrede. Materialet åbnede op for nye arkitektoniske og konstruktive muligheder, og inden for brobyggeriet betød det at meget store spænd kunne udføres i slanke konstruktioner.

Broen blev en særdeles vigtig forbindelse mellem Randers og de rige landbrugsområder syd øst for Gudenåen. Gudenåen udgjorde en grænse mellem Langå og de østlige og sydlige sogne, der betød at man skulle via Randers, Åbro eller med en færge for at krydse åen. Etableringen af Amtmand Hoppes Bro, og således en direkte vejforbindelse stationsbyen Langå og de øst- og sydlige områder, fik stor betydning for udviklingen og sammenfletningen af de to områder på hver side af Gudenåen. Byen Langå var som handels- og stationsby i Randers-Århus-banen et betydeligt trafikalt knudepunkt og dermed en vigtig by, ligesom området syd og øst for Gudenåen var vigtige store landbrugsområder. Broen indgår derfor som et vigtigt element i udbygningen af infrastrukturen i Midtjylland i starten af det 20. århundrede.

Den arkitektoniske værdi ved Amtmand Hoppes Bro knytter sig til broens funktionsbetingede og tekniske udformning, der har til formål at forbinde to bredder. Broens armerede betonbuer udført i en gitterkonstruktion, som muliggør den spinkle konstruktion har en stor arkitektonisk værdi. Broen udmærker sig ved jernbetonens muligheder for at bygge spinkle konstruktioner over mange meters spænd. Den raffinerede konstruktion med de slanke buer i rå patineret in situ støbt beton indgår i et elegant samspil med områdets natur.

Læs videre om

• Spentrup Præstegård
• Vestergade 35, Asferg
• Vestergrave 44, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen