vestlige støttemur med nedfalden parti, set fra Ø
.
toppen af bunkeren set fra Ø mod V
.
toppen af bunkeren set fra N mod S
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390734
Sted- og lokalitetsnummer
200402-289
Anlæg
Befæstning, Nyere tid (dateret 1914 e.Kr. - 1918 e.Kr.); Befæstning, Nyere tid (dateret 1914 e.Kr. - 1918 e.Kr.)

Original fredningstekst

Del af forsvarsanlæg (tysk militæranlæg Sikringsstilling Nord). Rektangulært betonanlæg orienteret Ø-V. Anlægget måler udvendigt 8 m Ø-V og 5 m N-S., og er jorddækket bortset fra betondækslet og den ca. 2,80 m høje sydfacade. Et 22 x 22 cm stort periskophul er synligt på toppen af betondækslet. I sydfacaden er der to ca. 0,8 m brede og ca. 1,50 m høje indgange. Mellem indgangene ses to mindre cirkulære huller. I rummets nord- og sydmur ses indvendigt jernkroge til hængekøjer samt en niche i rummets øst- og vestmur tæt ved indgangene. Langs nedgravningen til anlægget mod syd er der i begge sider muret en ca. 4 m lang afstivningsmur i groft beton med spor efter forskallingsbrædder. Den nordligste del af den vestligste støttemur er nedstyrtet.

Undersøgelseshistorie

2015
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse af anlæg fra Sikringsstilling Nord for at udarbejde forslag til fredningstekst: Del af forsvarsanlæg (tysk militæranlæg og Sikringsstilling Nord). Intakt rektangulært anlæg opført i beton orienteret Ø-V. Anlægget er jorddækket bortset fra betondækslet og sydfacaden. Et 22x22 cm stort periskophul er synligt på toppen af betondækslet. Anlægget måler udvendigt 8 meter øst-vest og 5 meter nord-syd. Der er to ca. 0,8 meter brede og ca. 1,50 meter høje indgange. I anlæggets øst og vest mur ses tæt ved indgangene en niche. I rummets nord og sydmur ses indvendigt jernkroge til hængekøjer. Sydfacaden er ca. 2,80 meter høj. Mellem indgangene ses to mindre cirkulære huller. Langs nedgravningen til anlægget mod syd er der i begge sider muret en ca. 4 meter lang afstivningsmur i groft beton med spor efter forskalningsbrædder. Den nordligste del af den vestligste støttemur er nedstyrtet. Anlægget er omtrent identisk med Premierløjtnant S. F. H. J. Bjørkes rapport 1922, afsnit 3, bilag IV, type G. Ifølge Mogens Scott Hansen er det nr. 233a: Maskingeværrede. Anlægger ligger på et ca. 40x11 meter stort græsareal friholdt for dyrkning. Bunkeren er vandfyldt.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Befæstning

Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links