Oversigtsbillede af Norgesporten, set fra NNØ
.
Oversigtsbillede af kongeporten, set fra øst
.
Luftfoto af Kastellet 14-12-2015
.

Faktaboks

Kommune
Københavns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
313010
Sted- og lokalitetsnummer
020306-387
Anlæg
Befæstning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2014 e.Kr.)

Original fredningstekst

Matr. 66 Østervold Kvarter, København, Matr. 809 Østervold Kvarter, København, Umatr. areal, Jernbanens terræn, Østervold Kvarter, København Umatr. areal, Frihavnskvarteret, København Citadellet Frederikshavn kaldet Kastellet. Kastellet fremtræder i bybilledet som delvist bevaret med volde og grave. De fredede anlæg omfatter de synlige volde og grave med broer og portanlæg, samt de jorddækkede dele af fæstningsanlægget og den jorddækkede ruin fra det ikke fuldførte slot under Kastellets Kirkeplads. Øvrige eksisterende bygninger, herunder Sankt Albans Kirke på matr.nr. 331 Østervold Kvarter, København, samt statuer, springvang og monumenter på området er ikke omfattet af fredningen. Fredningen er ikke til hinder for retablering af de jorddækkede dele af fæstningsanlægget. På vedlagte deklarationsrids er fredningsgrænsen indtegnet. Denne fredningsgrænse beskriver tilligemed anlæggets ydre afgrænsning.

Undersøgelseshistorie

2013
Museal rekognoscering - Københavns MuseumForskellige undersøgelser foretaget på Kastellet i forbindelse med oversvømmelse. Udspecificeret i sb. 171 og 527.
2016
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiFredningsbeskrivelse: Den fortidsmindefredede del af Kastellet omfatter de synlige volde og grave med broer, portanlæg og poterner samt de jorddækkede dele af fæstningsanlægget og den jorddækkede ruin fra det ikke fuldførte slot under Kastellets Kirkeplads. Bemærkninger: Kastellet, til 1949 Citadellet Frederikshavn, er påbegyndt ca. 1627 som citadel under navnet Sankt Annæ Skanse. I perioden 1662-66 udbygges bastionerne kraftigt og der anlægges en befæstet linie i form af en enveloppe af raveliner og kontregarder med foranliggende våd grav mod land (Smedelinien). Mod Øresund udbygges de to bastioner og en kontrescarpe (Langelinie). I 1720-erne forstærkes Kastellet ved anlæg af udenværker mod nord. Dele af udenværkerne er i dag forsvundet. Kastellets bygninger samt Sankt Albans Kirke er bygningsfredet, hvilket tillige gælder voldanlægget.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Museal besigtigelse - Københavns MuseumI forbindelse med optagning af olietank og understøbning af fundament til Kommandantgårdens Anneks på Kastellet, blev der foretaget en arkæologisk overvågning af anlægsarbejdet. Det er museets vurdering, at der ved anlægsarbejdet kun blev berørt jordlag, som har indgået i tilfyldningen omkring Anneksets fundamenter.
2017
Museal besigtigelse - Københavns MuseumDet aktuelle kabelsjaktet ble gravd i en strekning av ca 120 m, der bredden målte 0,3 m og dybden 0,5 m . Det oppgravde materialet bestod hovedsakelig av matjord. Sporadiske funn framkom i form av mursteinsfragment (Flensburg), keramikk (yngre rødgods), en del av en krittpipe, glass og plastikk. Sistnevnte viser at det aktuelle området delvis har vært gravd opp i sammenheng med tidligere kabelarbeide. Ingen spor etter konstruksjonselement som stein eller bolverk ble observert.
2017
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenVed Norgesporten ses i portalstenkonstruktionen ved portene afsprængte dele, der stammer fra det tyske angreb den 9. april 1940, hvor besættelsesmagten sprængte sig adgang til Kastellet. Skaderne må ikke fjernes eller udbedres.

Befæstning

Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links