8015 bygning kanonbatteri kikkertstation
.
8020 forvalter bolig
.
8018 kanon fundament i SV
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
422619
Sted- og lokalitetsnummer
050213-213
Anlæg
Befæstning, Nyere tid (dateret 1912 e.Kr. - 1918 e.Kr.)

Original fredningstekst

Masnedø Fort. Masnedø Fort er et trekantet fæstningsanlæg omgivet af tørre grave (opført 1912-18). Fortet fremtræder fuldt bevaret i sin ydre form samt godt bevaret i det indre. Det beskyttede anlæg omfatter fortets adgangsvej, glacis, tørre grav, saillantkaponiere samt fortlegeme. Fortlegemet med betonstøbt strubekasemat delvis i to etager og med indbygget skytskasemat i venstre face. På fortdækket et åbent batteri med fire briske, håndmagasiner og ildledercentral samt yderligere én kanonbrisk, alt på højre face. Hertil to nu aflukkede brønde til skyts i drejelige pansertårne, tre dobbelte rekylgeværstillinger og tre projektørstandpladser med elevatorskakte, alt støbt i beton. Endelig en observationspost til fortets søminestation. Strubekaponieren og strubekasemattens åbninger ud mod fortgården er forsynet med et krananlæg for søminer. I spidsen af facegravene en saillantkaponiere forbundet med fortkernen ved en jorddækket poterne. I strubegraven en strubekaponiere, som tillige er kasemattens hovedindgang. Ved sydøstenden af strubekasematten et stormgitter. I fortgården og strubegraven tre depotbygninger samt en bygning for et sømineværksted. På glaciset i sydvest og sydøst yderligere to betonstøbte kanonstillinger. Endelig ved fortets adgangsvej en fortmesterbolig. For det beskyttede anlæg gælder, at det hverken må ændres i konstruktion eller udseende.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterSøfort
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiMasnedø Fort er et trekantet fæstningsanlæg omgivet af tørre grave. Fortet fremtræder fuldt bevaret i sin ydre form samt godt bevaret i det indre. Det beskyttede anlæg omfatter fortets adgangsvej, glacis, tørre grav, saillantkaponiere samt fortlegeme. Fortlegemet med betonstøbt strubekasemat delvis i to etager og med indbygget skytskasemat i venstre face. På fortdækket et åbent batteri med fire briske, håndmagasiner og ildledercentral samt yderligere én kanonbrisk alt på højre face. Hertil to nu aflukkede brønde til skyts i drejelige pansertårne, tre dobbelte rekylgeværstillinger og tre projektørstandpladser med elevatorskakte alt støbt i beton. Endelig en observationspost til fortets søminestation. I spidsen af facegravene en saillantkaponiere forbundet med fortkernen ved en jorddækket poterne. I strubegraven en strubekaponiere som tillige er kasemattens hovedindgang. Ved sydøstenden af strubekasematten et stormgitter. I fortgården og strubegraven tre depotbygninger samt en bygning for et sømineværksted. På glaciset i sydvest og sydøst yderligere to betonstøbte kanonstillinger. Endelig ved fortets adgangsvej en fortmesterbolig. For det beskyttede anlæg gælder, at det hverken må ændres i konstruktion eller udseende. Bemærkninger: Fortets besætning var anbragt i den delvis toetagers strubekaserne. Her tillige ammunitionsmagasiner, lysmaskiner, en søminestation og belægningsstuer til en infanteristyrke. En længebygning i fortgården har rummet et sømineværksted og tjener nu som hjemmeværnsgård. Strubekaponieren er forsynet med et krananlæg for søminer. Det samme gælder tre af strubekasemattens åbninger ud mod fortgården. Byggeriet af fortet startede i 1912, fortet kom under kommando i 1915 og var fuldt færdigbygget i 1918. I 1948 delvist ombygget til minedepot og værksted. Nedlagt som fort i 1952, men fortsætter som Minedepot Masnedø frem til 1973. 1974 overdraget til Vordingborg Kommune, som 1988 sælger fortet til elselskabet SEAS. Tilbagekøbt til kommunen i 1994 og siden 1997 for en del benyttet til årlige kunstudstillinger. Endv. hjemmeværnsgård. Masnedø Fort er et trekantet fæstningsanlæg omgivet af tørre grave (opført 1912-18). Fortet fremtræder fuldt bevaret i sin ydre form samt godt bevaret i det indre. Det beskyttede anlæg omfatter fortets adgangsvej, glacis, tørre grav, saillantkaponiere samt fortlegeme. Fortlegemet med betonstøbt strubekasemat delvis i to etager og med indbygget skytskasemat i venstre face. På fortdækket et åbent batteri med fire briske, håndmagasiner og ildledercentral samt yderligere én kanonbrisk alt på højre face. Hertil to nu aflukkede brønde til skyts i drejelige pansertårne, tre dobbelte rekylgeværstillinger og tre projektørstandpladser med elevatorskakte alt støbt i beton. Endelig en observationspost til fortets søminestation. Strubekaponieren og strubekasemattens åbninger ud mod fortgården er forsynet med et krananlæg for søminer. I spidsen af facegravene en saillantkaponiere forbundet med fortkernen ved en jorddækket poterne. I strubegraven en strubekaponiere som tillige er kasemattens hovedindgang. Ved sydøstenden af strubekasematten et stormgitter. I fortgården og strubegraven tre depotbygninger samt en bygning for et sømineværksted. På glaciset i sydvest og sydøst yderligere to betonstøbte kanonstillinger. Endelig ved fortets adgangsvej en fortmesterbolig. For det beskyttede anlæg gælder, at det hverken må ændres i konstruktion eller udseende.

Befæstning

Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links