Bredebro ligger ved et gammelt vade sted over Brede Å. Vadestedet var tidligere vigtigt for studedriften fra nord mod syd, idet studene både kunne komme over åen og finde græsning i engarealerne omkring åen. Her lå landsbyen Brede med kirke fra 1200‑tallet, mens Bredebro oprindelig kun var en lille bebyggelse syd for vadestedet. En jernbro over åen afløste i 1861 en træbro; jernbroen blev afløst af en ny i 1881. I 1887 blev jernbanen fra Heide til Hviding over Bredebro indviet med station i Bredebro, og i 1888 blev der åbnet et sidespor fra Bredebro til Løgum Kloster. 1893‑94 blev der anlagt en vej fra Bredebro til Ballum. Bredebro var kendt for sin produktion af kniplinger tilbage til begyndelsen af 1800‑tallet, og i Brede Bygade kan man endnu se kniplingshandler Jens Wulffs fornemme klassicistiske gård fra 1836. Sparekassen Bredebro (oprindelig Spar‑ und Leihkasse für Bredebro und Umgebung) blev etableret i 1875, og Brede bro Andelsmejeri i 1886.
Først efter Genforeningen i 1920 voksede Brede sammen med Bredebro. I 1923 åbnede en ny skole også i Bredebro. I 1960’erne blev der anlagt en omfartsvej øst om Bredebro, og nyere boligområder opstod både mod syd, øst og vest, mens erhvervsområder bredte sig mod nord. Limtræsfabrikken LNJ åbnede i 1961. Indbyggertallet steg fra 321 i 1921 til 606 i 1950.
Skokoncernen Eccolet Sko (i dag: ECCO) blev grundlagt af Karl Toosbuy i 1963 og fik sit hovedsæde i byen. I forbindelse med Kommunalreformen i 1970 blev Bredebro administrativt center for Bredebro Kommune. Indbyggertallet voksede fra 1.173 i 1970 til 1.558 i 2006.
