Skærbæk med kirke fra middelalderen er opstået ud af en sammenvoksning af flere landsbyer. Der var ganske vist opstået kniplingsvirksomhed i byen i første halvdel af 1800‑tallet, men den bymæssige udvikling tog først fart med landevejen Ribe‑Tønder anlagt 1860‑62 og med jernbanen Ribe‑Tønder fra 1887 med station i Skærbæk. Amtsbanen Skærbæk‑Arnum åbnede i 1911.
Christian Johannes Jacobsen, der var præst i Skærbæk i årene 1884‑1904, fik stor betydning for byen. Han oprettede i 1890 Creditbank Scherrebeck og i 1896 Schule für Kunstveberei, hvor kvinder vævede vægtæpper. Skærbæk Uldspinderi blev grundlagt i 1889 og voksede i begyndelsen af 1900‑tallet og havde da omkring 20 ansatte. Skærbæk Frimenighed opførte kirken Emanuel i 1909. Byen udviklede sig særligt efter Genforeningen i 1920, og der opstod nye boligområder i 1960’erne. Indbyggertallet, der i 1921 lå på 652, voksede til 1.746 i 1950. Skærbæk blev knudepunkt mellem hovedvejen og ruten vestpå over Rømø dæmningen, der blev anlagt 1939‑48. Flere industrier opstod i denne tid, bl.a. Skærbæk og Omegns Eksport slagteri i 1924 og Findahls Møbel fabrik i 1946.
I forbindelse med Kommunalreformen i 1970 blev Skærbæk administrativt center i kommunen af samme navn. Siden 1970 har der været tilvækst af industrivirksomheder øst for jernbanen og hovedvejen. Byen huser bl.a. et so‑slagteri fra 1981 og Skærbæk Bygningsindustri A/S fra 1973, der producerer ovenlysvinduer. Frimenighedskirken Emanuel blev i 1986 solgt til privateje og har udviklet sig til Kultur‑ og Forsamlingshus Emanuel. Skærbæk Hallen fra 1971 (nu Skærbækcentret) huser idræts‑, møde‑ og konferencefaciliteter, svømmehal m.m. Indbyggertallet lå i 1970 på 2.483, dette var i 2006 vokset til 3.063.
