sydlige gennemløb
.
nordlige gennemløb
.
broen set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
400711
Sted- og lokalitetsnummer
220303-81
Anlæg
Bro, Nyere tid (dateret 1786 e.Kr. - 1786 e.Kr.)

Original fredningstekst

Granitstensbro over Surbækken ved Svejlundstok. broen er opført af delvis tilhugne granitsten og har to gennemløb, der er ca. 3,5 m lange. Hvert af gennemløbene er ca. 2 m brede, medens bredden af mid- terpillen og vangerne er ca. 1 m. Facadens samlede bredde er ca. 7 m. Ved den østlige ende af broen står ved hver side en granitsten med Christian VII's monogram. Vejbanen på broen er asfalteret. Broen er beliggende på matr.nr. 3, 11 og 52 af Svejlund samt matr.nr. 21, 56 og 61 af Klovtoft, alle Hellevad sogn. Fredningen omfatter brokonstruktionen i sin helhed samt de to granitsten, hvorimod den asfalterede vejbane ikke er omfattet af fredningen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, flyttes, ændres, ombygges eller beskadiges på nogen anden måde. Henlæggelse af jord, sten og affald i åløbet under broen må ikke finde sted.

Undersøgelseshistorie

1988
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1988
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 1298/88, HAM 2154. Sb. 22.03.03-81. Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat, modtaget d. 23/6 1988 på N02. Granitbro, 1786. Svejlund. Sb. 22.03.03-81. Fundår: 1988. Besigtiget d. 31/5 1988 af S. Andersen, HAM. Bro over Surbæk bygget af granitplanker. Iflg indskrift opført 1786. Anmodning om tinglysning sendt til Skov-og Naturstyrelsen.
1988
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Registreringsprojekt/vejspor - Kulturstyrelsen"FPL85, Rødekro nr. 17: Kampestensbro over Surbæk i Svejlund. Fredet 4007-11"

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links