Bryggergården, Nørresundby

Bryggergården er en af Nørresundbys gamle landbrugsgårde, der som de fleste af byens øvrige gårde har nydt godt af en andel af færgeriet over Limfjorden og som derudover har drevet rejsestald og gæstgiveri. Efter en bybrand i 1791, hvor næsten halvdelen af Nørresundby brændte, blev gården genopført af den daværende ejer Jens Nielsen Smith, der først i 1841 solgte den til brygger Christian Schaltz, som påbegyndte en ølproduktionen på stedet. I 1860 bortforpagtede Schaltz bryggeriet til brygger Erhard Pedersen, den senere direktør for Diskontobanken i Aalborg, der efterfølgende købte gården. Erhard Pedersen døde i 1900, hvorefter hans to sønner arvede gården, og lod bryggeriet skifte navn til Skandia bryggeri. Gården havde på det tidspunkt stadig jordparceller helt op på Skansebakken mod nord, hvor Nørresundby Kommune ønskede at etablere en park med et tilhørende udskænkningssted, Skansehuset. Brødrene Pedersen solgte derfor de nordligste parceller til kommunen med en klausul om, at Skansehuset skulle servere øl og sodavand fra Skandia bryggeri.

Bryggeriet fungerede til 1940, hvor det blev opkøbt af Urban bryggeriet, og produktionen blev nedlagt. I 1955 købte Nørresundby Kommune gården og udlejede den til beboelse frem til 1974. Herefter blev der indrettet et byhistorisk museum, som stadigt findes i dag.

Det grundmurede stuehuset blev opført i 1791 på store syldsten, formodentligt fra et tidligere stuehus. På opførelsestidspunktet skilte huset sig ud i gadebilledet med sine pilastre og den empireudsmykkede indgangsdør. I 1855 blev gårdens landbrugsbygninger nedrevet til fordel for opførelsen af nye bryggeribygninger.

I starten af 1900-tallet opførtes den nordlige længe. Oprindeligt var stuehuset kun beboet i stueetagen, men i 1923 ønskede ejeren at inddrage tagetagen til beboelse. På det tidspunkt var bygningen allerede fredet, og tilladelsen til en ombygning blev derfor forudsat, at tegningerne af de 4 nye kviste skulle udføres af Aalborgs Kgl. Bygningsinspektør, Ejnar Packness. De gamle produktionsbygninger lå på matriklen helt frem til 1962, hvilket ses ud fra gamle bykort.

Den rigt udskårne empiredør har gennem tiden fremstået brunmalet. I dag fremstår døren med en grundfarve af brun, men med detaljerne fremhævet af en støvet grøn farve. Bygningens gule facadefarve med de hvidemalede pilastre er formodentlig original. Trappen fremstår i dag, som den gjorde på et fotografi fra 1875, men er sikkert endnu ældre. I starten af 1900-tallet blev trappens ornamenter fjernet, men de blev rekonstrueret i 1990.

Oprindeligt var der en række lindetræer helt tæt langs bygningen, hvilket ses på tidlige malerier af bygningen. I dag er alle disse træer på nær ét fældet grundet sygdom. Nye træer er plantet, dog med en noget større afstand til huset.

Bryggergaarden er Nørresundbys ældste beboelseshus, opført i 1791 efter en brand, med en karakteristisk facadeudsmykning, inspireret af købstædernes herskabshuse. Gården havde andel i færgeriet over Limfjorden og havde dermed også rejsestald og gæstgiveri. Bryggergaarden har fået sit navn efter bryggeriet Skandia, der havde til huse her fra 1855-1940. Huset blev i 1973 indrettet til museum for købstaden Nørresundby. Stuerne rummer historiske interiører fra det 19. århundrede, en samling fotografier og malerier med lokale motiver, en mindestue for Den Kommunale Forvaltning med portrætter af herredsfogeder, borgmestre og byråd, en permanent tekstilsamling samt en samling af model- og flaskeskibe, bl.a. en model af rofærgen "Aalborg af Sundby". I 1923 fik bygningen tilført kviste. Arkitekten var Ejnar Packness. Sidebygningen brændte i 1944.

Bryggergården, som består af et forhus med sidelænge, ligger højt hævet og en smule tilbagetrukket fra Gammel Østergade. orhuset er en grundmuret, gulkalket bygning med hvidkalket hovedgesims og et teglhængt, halvvalmet tag af røde vingetegl. Bygningen, som står på en sort sokkel, har traditionelle, torammede, opsprossede vinduer samt en tofløjet, klassicistisk hoveddør. Facaden er udsmykket med hvidkalkede pilastre og i tagfladen mod gaden sidder flere heltagskviste samt i rygningen flere skorstene med sokkel, krave og muret hvælv. Længst mod vest findes en vognport. Gavlen mod vest er i bindingsværk med overgavl i lodrette brædder. Under forhuset findes en mindre kælder.

I det indre er forhuset i de to udnyttede etager domineret af en ældre, delvist oprindelig planløsning og materialeholdning med gennemgående tværskillerum, ældre bræddegulve, brystningspaneler, fyldingsdøre, beslag, låsekasser og gerichter samt pudsende lofter. Sidelængen er bygget sammen med forhusets østlige del og er i to etager, med samme farvesætning og materialeholdning som forhuset. Sidelængen er i det indre domineret af nyere overflader på gulve, vægge og lofter.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den hævede og tilbagetrukne beliggenhed, som i samspil med den brede, lave hæk, det foranliggende bånd af pigsten, træerne samt den ni trin lange naturstenstrappe understreger bygningens herskabelige udtryk, og bidrager til opretholdelsen af Gammel Østergade som et historisk domineret kulturmiljø.

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til den velbevarede, klassicistiske fremtræden med en tæt og taktfast vinduessætning, hvidkalkede pilastre og centralt placeret hoveddør. Hertil kommer den traditionelle, klassicistiske farvesætning i hvid, gul og rød med mørke vinduesrammer og en oprindelig, tofløjet hoveddør. Kulturhistorisk interessant er endvidere den sigende forskel på den fornemme, repræsentative facade, og så den mere funktionelle gårdside, som står uden pilastre og gesims, men kun med sugfjæl af brædder samt en mere uregelmæssig vinduessætning.

I bygningens indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med gennemgående hovedskillerum samt til den ældre materialeholdning som ses i gulve, døre, gerichter og lofter, herunder de rokokoinspirerede og klassicistiske gerichter og døre med udskårne fyldinger.

Bryggergårdens arkitektoniske værdi ligger i facadens symmetriske fremtræden med de markante, hvidkalkede pilastre og de mange tætsiddende vinduer. Symmetrien opretholdes blandt andet af facadens blændede vindue. Forhuset har et udpræget herskabeligt udtryk, som tydeligt kommer til udtryk i den pilasterindfattede vognport, samt i den elegant udformede hoveddør. Hertil kommer de meget karakterfulde, hvidkalkede skorstene med sokkel, krave og de karakteristiske, murede hvælv.

Læs videre om

• Bjørumgård
• Pakhuse i Kattesundet og Borgergade
• Postgård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen