Det Classenske Palæ ligger på Strandgade 93 A-D i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Helsingørs bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har hængt stærkt sammen med de svingende indtægter byen fik fra Sundtolden, den livlige handelstrafik, voldsomme epidemier og forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt militære konflikter i nærheden af byen. Helsingør voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke.

I 1425 pålagde Erik af Pommern alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold, og samtidig opførte han borgen Krogen for bedre at kunne håndhæve tolden. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. Opførelsen af borgen og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for den lille by, fordi hundredevis af skibe ankrede op ved byen og provianterede. Helsingør fik ligeledes udvidet købsstadsrettigheder, og for at sikre et øget indbyggetal, fik byens borgere skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset man byggede, var opført i træ eller sten. På grunden, hvor det Claessenske Palæ ligger i dag, lå tidligere en firlænget købmandsgård. Den blev overtaget af købmand Jean Jacob Claessen i 1785, som igangsatte en totalt renovering og grundmuring af ejendommen. Arbejdet blev udført af murermester A.C. Wilcken med hjælp fra hofbygmester C.F. Harsdorff i perioden 1791-93. Oprindeligt var facaden formentlig i røde mursten med vinduesindfatninger i sandsten. Claessen boede på førstesalen med sin familie frem til sin død i 1806. Der var lagerrum og køkken i kælderen. Ti år senere gik handelshuset fallit. Strandgade 93 har efterfølgende været indrettet til mange forskellige formål som for eksempel Helsingørs børs, Øresundsselskabet, bank, lodsstation og siden 1925 har Odd Fellow logen haft til huse i bygningen. I forhuset var de to søjler i trapperummet oprindeligt begge fritstående, men i 1800-tallet blev en tredjedel af trapperummet ombygget til garderobe, hvormed den ene søjle blev til en halvsøjle og trappen formindskes. I baghuset var plads til syv heste og to vognporte og ovenover boede tjenestefolket.

Beskrivelse

Det Claessenske Palæ ligger i den østlige ende af Strandgade ud til en større plads imellem andre palæer. Det Claessenske Palæ består af et forhus, sidehus samt et baghus. Bygningerne ligger omkring et pigstensbelagt gårdrum, der afsluttes af en mur mod vest. Forhuset er en otte fag lang, grundmuret bygning i to etager med et uudnyttet loft samt en høj kælder, hvilende på en granitsokkel, hvorover der sidder store sandstensplader, der når op til kældervinduerne. Gadefacaden har midtrisalit over de fire midterste fag, der hæver sig over bygningens tag i en tagterrasse. I det sydlige fag er en rundbuet portåbning, hvori der sidder en ældre, tofløjet port med fyldinger og opsprosset overvindue. Portrummet kan lukkes af mod gården med en tofløjet port, som ligeledes er med fyldinger samt overvindue med sprosser. Facaden har en taktfast vinduessætning, og en enkel udsmykning samlet omkring midtrisalitten, hvor alle vinduerne har sandstensindramninger og sålbænke båret af konsoller, de fire midterste fag har ligeledes fordakninger. Midtrisalitten afsluttes af en sparrenkopgesims, mens sidefløjene afsluttes af en tandsnitsgesims. Facaden inddeles vandret mellem kælderetagen og stueetagen af et enkelt pudset bånd. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte torammede, krydspost- eller korspostvinduer. Alle hvidmalede. Foran kældervinduerne ses dekorative smedejernsgitter. Adgang til kælderen opnås gennem en nyere, tofløjet, grønmalet flammeret revledør med tophængt luge.

Bygningen bærer et heltag med sortglacerede vingetegl mod gaden og røde vingetegl mod gården. I tagfladen på hver side af midtrisalitten sidder en buet tagkvist samt en tagkvist midt i midtrisalitten. Samtlige kviste har zinkflunker. I den midterste tagkvist sidder en tofløjet og sortmalet revledør, der giver adgang til terrassen. Terrassen er beklædt med tagpap og omkranses af et jerngelænder. I tagfladen mod gården er der flere mindre ovenlysvinduer og en nyere tagkvist. Dertil sidder to skorstenspiber i rygningen. Ved portrummet sidder en irret kobberplade med inskriptionen: "LOGE NR. 31. HAMLET. LOGE NR. 61 ØRESUND. LOGE NR. 34 HAABET" med Odd Fellow symbolet øverst. Mod gården er facaden rødpudset, men ellers med samme taktfaste vinduessætning, som gadefacaden. Fra gården er en indgang til kælderen gennem en nyere tofløjet, flammeret dør. I portrummet sidder en nyere, traditionelt udført, grønmalet, tofløjet fyldingsdør med rektangulært, opsprosset overvindue. Overgangen mellem forhus og sidehus er dækket af en kvartcirkulær udbygning på to fag, derefter følger sidehuset på elleve fag, der er i to etager med kælder. Sidehuset er ligeledes rødpudset og afsluttes af en profileret hovedgesims. Langs sidehusets inderste fag er en stentrappe med jerngelænder, der fører op til en grøntmalet revledør med overvindue. Under trappen findes kældertrappen, der fører ned til en nyere revledør. I tagfladen sidder fem nyere tagkviste. Vinduerne er som forhusets med krydspostvinduer på førstesalen og korspostvinduer i stueetagen. I kælderen og i kvistene sidder torammede vinduer. Alle er hvidmalede. På den kvartcirkulære udbygning ses hvide stabler ved kældervinduet. Vinkelret på sidehuset er tilbygget det rødpudsede baghus, hvor etagerne er forskudt i forhold til sidehuset. Baghuset har tre rundbuet flammerede porte med opsprossede overvinduer samt en mindre rundbuet, flammeret dør, hvorover der sidder et torammet vindue. Ellers er vinduerne overvejende ældre, torammede vinduer samt et enkelt korspostvindue i det østligste fag ind mod stalddelen. Facaden afsluttes af en enkel hovedgesims samt en hejsekvist med en grønmalet luge. Tagfladen er næsten ubrudt med tre mindre ovenlysvinduer. I rygningen sidder to skorstenspiber. Både sidehus og baghus bærer et heltag med røde vingetegl.

I det indre er forhuset indrettet med erhverv i stueetagen og på førstesalen har Odd Fellow Logen til huse, hvilket præger en del af interiøret og indretningen. Øverst er to lejligheder. Der er en genkendelig traditionel planløsning med repræsentative stuer mod gaden og mere enkle rum mod gården. I stueetagen er en kiropraktorklinik, hvis indretning skjuler bygningsdele samt detaljer. I forhuset er flere ældre bygningsdele og detaljer, herunder døre, greb, gerichter, parket- og bræddegulve, stukkatur, brystnings- og helpaneler samt stukkatur. I opgangen er en halvsvingstrappe med profileret håndliste og balustre af jern og durchsicht. Desuden står to doriske søljer uden baser, hvoraf den ene er bygget ind i væggen. På trappen er monteret en lift. Gelænderet gentages foran vinduerne langs trappen. Fra det delvist uudnyttede loft er der adgang til terrassen over midtrisalitten. I kælderen under forhuset ses et ældre buestik og hvælvinger samt en del ældre munkesten. Gulvet er både støbt og med fliser, blandt andet ses ældre ølandsfliser. Dog ses der også nye murgennembrydninger og opmuringer. En nyere trætrappe fører op til udgangen mod gården. Fra forhuset er adgang til sidehuset. Bagerst i sidehuset findes bagtrappen, der er ældre med profileret håndliste og balustre af træ samt en enkelt dekoreret mægler. Overfladerne i sidehuset er overvejende nyere med nyere parketgulve og foldedøre, men der er også ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre, paneler og stukkatur. Øverst i sidehuset er en lejlighed, hvor pigekamrenes placering anes. Sidehuset har en mindre kælder med støbt gulv. I baghusets østre del er i den nederste etage indrettet hestestald med udskårne søljer af træ malet i en grønlig nuance. Søljerne er dekorativt udskårne og udsmykkede med hestesko øverst. En enkelt søjle er udskiftet. Dele af gulvet har ældre pigstensbelægning. I den vestre del af baghuset er garage med nyere overflader, herunder støbt gulv og fliser på væggene. En lem fører ned til en mindre kælder. Fra sidehuset er det muligt at fortsætte om i baghusets førstesal via en nyere trappe. På førstesalen findes et større industrikøkken samt enkle værelser. Overfladerne er overvejende nyere med nye parket- og vinylgulve, men der er ældre fyldningsdøre og enkelte loftsbjælker. Trappen i baghuset er ligeledes nyere, men med en ældre profileret fodliste. Loftsetagen er uudnyttet og her ses den ældre tagkonstruktion og skorstenen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Det Claessenske Palæ knytter sig til beliggenheden i Strandgade, hvor forhuset sammen med de øvrige store palæer vidner om Helsingørs mange velhavende borgere, der op gennem 1700- og 1800-tallet havde råd til at opføre prægtige palæbygninger. Specielt naboskabet med Strandgade 95 har været af betydning, idet ejerene i en årrække både var i familie med hinanden og erhvervspartnere. Bygningen er med til at definere det stringente og konstruerede gadeforløb med inddeling af karreer i Helsingør og samtidig et markant punkt, der ses både fra den brede Strandgade men også fra den åbne plads mod øst. Endvidere er bygningens udsyn over vandet af miljømæssig værdi, idet skibsklareren fra terrassen også kaldet kikkenborg kunne holde øje med handelsskibene. Hertil kommer, at forhuset sammen med sidehuset, baghuset og den vestlige mur skaber et helstøbt anlæg, der former sig omkring gårdrummet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Det Claessenske Palæ knytter sig i det ydre til forhusets fremtræden som et prominent palæ, der afspejler datidens velstand. Dette understreges af, at bygningen ikke bare har en grundmuret facade, men er grundmuret på alle fire sider, hvilket underbygger fortællingen om bygherrens status og rigdom. Dertil kommer anlæggets klassicistiske udtryk, der var datidens foretrukne stil, idet det var et tegn på borgerskabets stigende indflydelse i samfundet. Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til forskellen i udtryk samt materialeholdning, der klart adskiller forhuset fra sidehuset og baghuset. Baghuset er både i det indre og ydre tydeligt funktionspræget med plads til både heste og senere vogne og biler samt køkken på førstesalen og hejsekvisten på loftet.

Sidehuset er ligeledes kendetegnet ved at have indeholdt pigekamre øverst samt serveringsrum med en naturlig overgang til de mere herskabelige stuer, der ligger i forhuset, hvor de fleste af anlæggets repræsentative funktioner ligger. Den kulturhistoriske værdi knytter sig således til den delvist bevarede planløsning med den let aflæselige opdeling mellem herskabet og tjenestefolket, der havde hver deres trappe. Bagtrappen forbinder således både sidehus og baghus, så pigerne diskret kunne gå fra værelser til deres arbejde uden at forstyrre i forhuset. Dertil kommer udgangen til gården, hvorfra man tidligere kunne få varer ind til kælderen, hvor køkkenet oprindeligt lå. Dette understreges af interiørets detaljer, så som stukkatur, paneler samt fyldningsdøre med gerichter, der er rigt i forhuset, men afdæmpes i baghuset. Tillige er staldens interiør med udskårne og dekorerede stopler af kulturhistorisk værdi, idet det klart markerer hestens status, som værende et vigtigt og prægtigt dyr.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Det Claessenske Palæ knytter sig i det ydre til facadens symmetriske og klassicistiske opbygning. Midtrisalitten, der hæver sig over taget tilfører bygningen et vertikalt snit, i en ellers horisontalt opdelt facade med den profilerede tandsnitsgesims og sparrenkopgesims, hvilende på volutter, det vandrette bånd samt sålbænkene og fordakninger, hvilket giver et levende og herskabeligt udtryk. Bygningens arkitektoniske værdi præges i høj grad af de småtopprossede, store vinduer, der giver en lethed. Symmetrien brydes alene ved det elegante portparti med lygterne og det rundbuede og opsprossede overvindue. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og lyse stuer og disses detaljer, hvor interiørets udsmykning udgøres af stukkatur, hel- og brystningspaneler, fyldningsdøre med gerichter, som medvirker til husets herskabelige udtryk. Hertil kommer trapperummet med de to doriske søjler og hovedtrappen med et smukt durchsicht, der forbinder etagerne. Den arkitektoniske værdi for sidehuset knytter sig til den røde facade, der sammen med de taktfaste og store vinduer giver en rolig facade, der sammen med baghusets flammerede porte understreger bygningernes herskabelige fremtræden. Hertil kommer den kvartcirkulære udbygning, der forbinder for- og sidehus, der herved står i en klar sammenhæng uden at hierarkiet mellem bygningerne brydes.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links