Dysse eller jættestue, Skovfogedstedet Vinhus

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. I haven dyssekammer, 4 bæresten, 1 tærskelsten, 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende, noget sammenstyrtet Kammer, tildels jordfyldt. Det er kisteformet, Retning Sø.- Nv. I Nv. er der en Endesten, en Tærskelsten i Sø, 1 Sidesten i den s.s.v. Side og 2 Sidestene i den modsatte Side, 1 Dæksten. Indvendig er det nu: 4 7/12' langt, 2 1/6' - 2 2/3' bredt, udvendig er det 5 2/3' høit. Bevoksning: 1983: Græs
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Haven Dyssekammer, 4 Bæresten, 1 Tærskelsten, 1 Dæksten.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Dyssekammer i haveanlæg (i græs med delvist omgivende hæk, 3 m fra landevej). Der er ingen højrest. Dyssen ligger i Ø-V'lig retning med svag drejning mod SV-NØ. Aflangt kammer med 2 bæresten mod S, 2 N, 1 V og 1 tærskelsten mod Ø, 1 dæksten, indre mål ca 1,6x0,8 m, højde 1,3 m. Bærestenene er ret flade (smalle) enkelte kløvede?? Der var tegnet med spraymaling i kamret og der lå masonitplader i bunden af kisten. Husets beboer fortalte, at en bekendt havde sovet ca 2 mdr. i kamret sidste sommer, men malingen måtte være fra forbipasserende. Han sagde også, at han havde hørt, at dyssen havde stået et sted inde i skoven og så var flyttet ud til vejen ( dette kunne egentlig godt være sandt). Terrænmæssig placering vanskelig, da den er omgivet af skov + udhuse. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer i have, ud til landevej. Bevoksning: 1983: Græs
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om