Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332313
Sted- og lokalitetsnummer
030710-16
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : 22/10 1891 og 20/3 1924. Hofjægermester Chr. Treschow til Frydendal Afmærkn.: MS. 1893, Petersen, Nysonnerup. Langdysse anselig 40 x 8,5 m. Ingen jordhøj. Stort kammer af 3 bæresten, 1 tærskelsten og 1 stor dæksten. Randsten: NV. 28, NØ. 5, SØ. 28, SV. 5. Alle anselige, genrejste.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn rectangulair Langdysse, fuldstændig uden Jordhøi: 124' lang Nø.- Sv., 27 1/4' bred i den sydvestl. og 25 2/3' i den nordøstl. Ende. 45' fra den nordøstl. Ende er der et fritstaaende Kammer i Retning N.Nv.- S.Sø., det bestaaer af en Endesten imod N.Nv., en 3'10" høi Endesten imod S.Sø, stillede imellem de to Sidestene, og en 8 5/6' lang Dæksten. Indvendig er Kamret: 5 5/6' langt, 3 1/2 - 3 5/6' bredt og 4 5/6' høit. 11 1/4' syd for Kamret og i samme Retning som dette ligger paa Bredsiden en 10 1/4' lang, paa det bredeste 4 11/12' bred Sten, formentlig Levning af et andet Kammer. Randstene: I den norlige Ende: 5 opretstaaende. I den sydlige Ende: 4 opretstaaende. I hver Side: 28 opretstaaende. Ialt 65. Randstenene ere gjenreiste af Hofjægermester C.Treschois til Frydendal, som har skjenket Dyssen til Fredlysning, idet han dog har forbeholdt sig Dispositionsret over den syd for Kamret liggende store Sten. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, anselig, 40 x 8 1/2 m., ingen Jordhøj. Stort Kammer af 3 Bæresten, 1 Tærskelsten og 1 stor Dæksten. Randsten, NV. 28, NØ. 5, SØ. 28, SV. 5, alle anselige, genrejste.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse NØ-SV. Velbevaret/restaureret langdysse, mål ca 40x8,5 m, ingen højning. Intakt randstenskæde, mod NV 28, NØ 5, SØ 28, SV 5. (store genrejste sten). Omtrent 1/3 fra NØ-enden er 1 kammer (Ø-V'lig retning) med 1 bæresten mod N, 1 V og 1 S og 1 tærskelsten Ø, indre mål 1,6x1,2 m og 1,4 m højt. 1 dæksten, der rager ca 2,5 m op over terræn. Omtrent 5 m S for kamret ses en flad stentop (fra et kammer?). Højen er græsklædt og der vokser meget gamle store løvtræer på og ved højen. Omtrent 4 m mod SV er et ældre bindingsværkshus og ca 5 m mod N (ud mod vejen) er der opsat et gulmalet skraldestativ til papirsække, samme sted ligger en mellemstor stendynge (antagelig fra restaureringen). Affaldskurven står umiddelbart N for den indkørsel (=parkeringsplads), der findes umiddelbart NØ for dyssen. Muligvis er dette den ulovligt opsatte affaldskurv, men jeg synes, den står udmærket, synligt ved vej, lidt fra dyssen. Der var intet henkastet papir eller lignende på dyssen, selv om den er noget besøgt. Dyssen ligger parallelt med vej neden for bakkedrag mod Ø. Mål: 2,5x40x8,5 m. ** Seværdighedsforklaring ** Stor langdysse med intakt højrandsstenkæde og stort kammer, ud til landevej. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links