Dysse eller jættestue, Tjustrup

Original fredningstekst

Fritstående dyssekammer i ager under abildtræ, or. NØ-SV. Firsidet kammer: 2 sten i NV, 1 i hver ende og 1 i SØ samt dæksten.

Undersøgelseshistorie

1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer i Ager under Abildtræ. Or. NØ.- SV. Firsidet Kammer: 2 Sten i NV., 1 i hver Ende og 1 i SØ., samt Dæksten.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960: Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960: Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenalderboplads.
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Højrest måler ca. 0,3 x 4 m og er firkantet afpløjet. På den vestlige del er et dyssekammer i aflang form i NØ-SV'lig retning, med 2 bæresten mod NV, 1 NØ, 1SØ (i mangler ?) og 1 SV, 1 mindre dæksten dækker den SV'lige halvdel. Indre mål ca. 1,7, bredde vanskelig, da den SØ'lige sten er skredet indad. Kamret og højen er fyldt med større og mindre marksten (af ældre og nyere dato). Der vokser et par mindre hyldebuske ved kamret. Dækstenen rager ca. 1,3 m op over højen. Foruden marksten ligger der enkelte byggestens fragmenter og gamle grene (fra det tidligere abildtræ?) Findes i åbent landskab, ca. 75 m fra privat ? grusvej og 375 m fra landevej. Ejer: Helga Pedersen (ældre enke) "Fruerlund" Langebjergvej 1 4250 Hulbjerg (Snakkede ikke med hende (sov), men med ansatte.) ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer i åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2009: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012: KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks