1 oversigt. Set fra NØ.
.
15 SØ-ende. Set fra NV.
.
25 højtop. Set fra NV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362319
Sted- og lokalitetsnummer
040513-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 8 x 19 m. I ager bevokset med træer. Or. NV-SØ. En del randsten bevarede. I midten kammer af 3 bæresten og 1 dæksten. I NV. 3 større sten måske hørende til lille jæt- testue. (bør frilægges og restaureres).

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 19 Meter lang fra Nordnordvest til Sydsydøst. 8 Meter bred. I Midten af Dyssen en aflang, firsidet stensat Grav 1,50 M lang, 0,70 M bred. Over Graven en stor Dæksten. 3 Meter nordvest for denne Grav, ligger en stor Sten, som mulig er Dæksten over en Grav. Der er vistnok en Del Randstene, men Dyssen er saa tilgroet med Tjørn og Krat og kun faa sees. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1904
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 8x19 m. I Ager, bevokset med Træer. or. NV-SØ. En Del Randsten bevarede. I Midten Kammer af 3 Bæresten og 1 Dæksten. I NV.3 større Sten, maaske hørende til en lille Jættestue. (Bør frilægges og restaureres). [Jvf.j.nr.701/33].
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse NV-SØ Den måler ca. iflg. skema: 2,5 x 21 x 9 m, iflg. fritext: 21 x 8-9 m x 1 m høj. Indenfor randstenene ca. 19 x 7 m. Retning NV-SØ. Randsten SØ 3, SV 15, NV 2, NØ 12- randstenskæden er ret velbevaret- flere sten er væltede. Højen har måske haft 3 kamre. SØ: den SØ'lige 1/3 af højen var bort grave, og der ses en del mindre sten og større (stenfragmenter) fra et kammer ? MIDT: et aflangt kammer i højens retning med åbning mod NV. 3 bæresten og 1 dæksten, der rager ca. 1,5 m op over højen - indre mål ca. 1,7 x 0,5 m. NV: Omtrent 0,5 m NV for midtkamret findes en del større og mindre sten, fra tætliggende kamre/forstyrret kammer ? Hvis der skulle være tale om 1 jættestue, kan gangen ikke ses. Området måler ca. 4,5 x 3 m. SE tegning i mappen. Findes ca. 70 m fra vej. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret langdysse, højt i et åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links