Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
24145
Sted- og lokalitetsnummer
150307-12
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/7 1870, købt. Dyssekammer af 4 bæresten, 1 dæksten, 1 gangsten. Areal, 12 x 8,50 m, med indbefattet i fredningen.

Undersøgelseshistorie

1870
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStengrav, dyssekammer. 4 bæresten, 1 overligger og 1 gangsten. Indvendige mål 2,3 m x 1,2 m (max bredde). Højde 1,0. Er omgivet af en 9m x 8,5 m stor indhegning, der er å¨ben mod syd, hvor er trappe føres med ad skrænten.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumDysse.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links