fortidsmindet set fra SV
.
kammeret set fra syd
.
træet i gangen, set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38224
Sted- og lokalitetsnummer
040411-45
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue. Kammer 5,5 x 1,8 m bestående af 10 bæresten og 2 dæksten, af hvilke 1 nedvæltet. Gang af 10 bæresten og 1 dæksten. Ingen høj. I ager.

Undersøgelseshistorie

1859
Sløjfet ved land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen af Worsaae 18 [1859] undersøgte Jættestue ligger mod S.Ø. ved Hovmarksskjellet. Kammeret er berøvet sin søndre Endesten, det er 16'-18' l. 6' br med en 18' l. Gang i SØ. Den helt bortsløjfede Høj har været omsat med en Kreds af forholdsvis smaa Randstene, 50' i Diam. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStrandmarken. Gangbygning. Kammeret 18' langt, 6' bredt. Den sydlige Endesten mangler. Gangen mod Sydøst er 17' lang. Den helt bortsløifede Høi har været omsat ved Foden med en Kreds af forholdsvise smaa Randstene. 50' i Tv. Af I.I. A. Worsaae fandt en Undersøgelse Sted 1859. Mange Skeletter, Gjenstande af Flint og Ben fandtes. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1896
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Kammer 5,5 x 1,8 m., bestaaende af 10 Bæresten og 2 Dæksten, af hvilke 1 nedvæltet. Gang af 10 Bæresten og 1 Dæksten. Ingen Høj. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, 2,5 x 18 m, høj bortgravet. Højen måler ca. 0,8 x 18 x 18 m. Kamret er aflangt, i N-S'lig retning, og består af 10 bæresten, hvor der mangler 2 ? i den sydlige kortside. Stor dæksten in situ ? i nordenden og 1 anden afvæltet lidt NØ for kamret. Sten rager ca. 1,7 m op. Gang mod Ø med 2 sæt gangsten, 1 indgangssten (1 mangler mod N) og 2 sæt gangsten Ø herfor. En større dynge små sten dækker området Ø herfor. Gangen har 1 dæksten nærmest kamret. Der er kun lidt højrest bevaret nær kamret og som en vold ved randstenskæden, der er synlig flere steder. Ret tæt tilgroet af tornet buskads. Der ligger ældre grene og marksten + en mindre metaltagplade på højen. Den ligger i et ret åbent landskab, dog noget "dækket" af skeldige mod Ø samt gården mod Ø. Den ligger ca. 200 m fra landevej. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1990
Privat besigtigelse - Sorø Amts Museum, Arkæologisk AfdelingFund af neolitiske skår ved Boreby - jættestue.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links