Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35234
Sted- og lokalitetsnummer
040306-2
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/1 1894, hofjægermester H.C.H. Grevenkop-Casten- skiold til St. Frederikslund. Afmærkn.: MS 1894, ved løjtnant Lassen. Langdysse 31 x 8. Ingen højning. Sydenden forstyrret. Rand- sten: S 3 v., Ø 11 (4 v.), V 13 (9 v.). 2 kamre begge med 3, bæresten og 1 dæksten; på det nordlige er dæksten nedskredet. træbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid125' sydøst for [sb.] Nr.1 paa samme Bakkeflade en Langdysse, bevoxet med Trær og Krat. Retning Nordnordvest-Sydsydøst. Den sydlige Ende forstyrret. Længde c. 100', Bredde 25'. Ingen kendelig Jordhøjning mellem Randstenene, hvor der henligger en Mængde haandelige Stene. Af Randstene findes: i Nordenden 3 faldne, af hvilke en, der er flækt, er 6 1/2' lang, i Østsiden 7 staaende, 4 faldne, i Vestsiden 4 staaende, 9 faldne, enkelte af Randstenene ere beskadigede ved Afflækning. - 32' fra Nordenden i Stensætningens Midte et tomt firsidet Kammer, helt oven Jorde, den østlige Sidesten mangler, Overliggeren ligger nedskreden mod Vest, de tre andre Stene ere lige høje og staa opret. Kamrets Retning Nordnordvest-Sydsydøst. Dets Længde 5'1". Den nordlige Endesten er 2'6" bred, den sydlige 3'4" bred, de rage 3'5" op af Jorden. Overliggeren er c. 7' lang, 5' bred, 3' tyk, men noget beskadiget ved Afflækning.- 57' fra Nordenden i Stensætningens Midte et lignende tomt firsidet Kammer, helt oven Jorde. Den østlige Sidesten mangler, Overliggeren ligger paa sin oprindelige Plads, de 3 Bærestene ere paa det nærmeste lige høje. Kamrets Retning Nordvest til Nord - Sydøst til Syd. Dets Længde 5'10", dets Dybde 3'9", Endestenenes Bredde 3'4". Overliggeren er 8' lang, 6' bred, 2 1/2' tyk. [[Fredlyst under 23.Januar 1894.- Se Planche 6-8]]. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 31 x8 m., ingen Højning. Sydenden forstyrret. Randsten: S. 3 (3 væltede), Ø. 11 (4 væltede), V. 13 ( 9 v.). 2 Kamre begge med 3 Bæresten og 1 Dæksten, paa det nordlige er Dækstenen nedskreden. Træbevokset i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 0,0 x 34,0 x 8,0 m. Orienteret NV-SØ. Ingen høj. Randsten: NV 2, NØ 13, SØ 2, SV 14. To sten i N-enden kan være indflyttede randsten. Flere af randstenene er kløvet. 2 kamre. N-lige: Rektangulært NV-SØ bestående af 3 bæresten og 1 dæksten, NØ-lige bæresten mangler. Dækstenen nu på plads. S-lige: NV-SØ rektangulært bestående af 3 bæresten og 1 dæksten. Den NØ-lige bæresten mangler. Spredt i højoverfladen ligger en del store sten. ** Seværdighedsforklaring ** Ganske imponerende sten, men kamrene ser vanvittige ud med de manglende bæresten. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links