8013
.

Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332514
Sted- og lokalitetsnummer
020604-19
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/8 1884, hofjægerm. lensgreve C.E.M. Holstein, Ledreborg. Afmærkn.: MS 1896 ved kapt. Madsen. Langdysse, 10 x 20 m; kammer af 4 bæresten, 1 dæksten; nord- ligere rester af kammer, 3 bæresten og 1 dæksten. Randsten: vest 10 (2 væltede), øst 12 (9 væltede),vest 10 (2 væltede), ved enderne 4.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse paa et Bakkedrag, Retning NNØ-SSV. Langs den vestlige Rand findes 10 Sten i en Række, 8 staa paa deres Plads, de 2 sydligste ere omstyrtede. Mod Ø findes 12 Randsten, af hvilke kun 3 staa i deres oprindelige Stilling med den flade Side vendende udad, de øvrige ere væltede. Ved en Række af 5 store Sten der gaar tværs over Høien er denne delt i to Dele. Paa den sydligste ligger et firkantet Gravkammer, dannet af 4 kløvede Bæresten, der rage 1-2' op over Jordoverfladen, og dækket med en stor firkantet Overligger, der er flad paa den nedad vendende Side. Den nordlige Del af Høien er mod V og N omgiven af en Række mindre Sten, der gaa parallelt med de ydre Randsten. Paa Midten findes Rester af et firkantet Gravkammer, af hvilket den vestlige Sidesten, en mindre Sten i den østlige Side og Endestenene ere bevarede, Overliggeren er kløvet og ligger paa Høien. (Pl.57). Bevoksning: 1982: Løvkrat
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 20 x 10 m, Kammer af 4 Bæresten, 1 Dæksten, nordligere Rester af Kammer, 3 Bæresten og 1 Dæksten. Randsten: V 10 (2 væltede), Ø 12 (9 væltede), ved Enderne 4. [[1956: [matr.nr.] 1i iflg. fr.nævnet (27/57)]].
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 0,5x10x20 m, i NØ-SV'lig retning. Mod NØ et aflangt kammer med 4 bæresten og en nedvæltet dæksten (med sprængningsspor) mod SØ, NØ-SV'lig længderetning. Kammer tilsvarende form med dæksten in situ mod SV. Randsten NV 10, NØ 4, SØ 12 og SV 4 (flere væltede). Stenene rager ca 0,7 m op over terræn max. Der ligger nogle sten, grene på højen, hvor der også er anbragt en fodertønde til vildt. Tæt buskads dækker dyssen, ikke påtalt affald. Den ligger ca 70 m fra landevej, på skråning ned mod lavning mod Ø, nær skov. Bevoksning: 1982: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links