Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332515
Sted- og lokalitetsnummer
020604-20
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11/5 1933, boelsmand Niels Kristian Kristiansen, Lerbjerg pr. Hvalsø. Afmærkn.: 1933, ved Raklev. Høj, 1,60 x 7 m, med dyssekammer af 4 bæresten. Lidt tjørn.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse paa flad Mark, Ø for foregaaende [sb.19], Høien er bortgravet saaledes at, Gravkammeret staar frit. Dette er dannet af 5 Sten -c.5'h- der omslutter et Rum, 3' 6" l. 2'9" br, den sydæstligste Bæresten er kun c. 3 1/2' h, hvorved der altsaa er bleven dannet en Indgang til Gravkammeret. Overliggeren er borttaget. Alle Mellemrum mellem Sidestenene er omhyggelig udfyldte med mindre Fliser. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1933
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,60 x 7 m, med Dyssekammer af 4 Bæresten. Lidt Tjørn.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, mål ca 7x7x1,6 m. tæt bevokset med tjørn, der skimtes et dyssekammer (bæresten) ca 0,5 m over terræn gennem vegetationen, der hindrer nærmere beskrivelse. Der ligger en mindre dynge marksten i kanten af højen, ikke påtalt. Ingen synlig fredningssten. Den ligger ca 3 m fra markvej og 50 m fra offentlig vej, ret højt i terrænet nær en lavning mod S-SØ. Bevoksning: 1982: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links