Arne Jacobsen tegnede Munkegårdsskolen i årene 1948‑57. Den er en af de første etplansskoler i landet og regnes for et af arkitektens hovedværker, hvor alt fra de store linjer ned til håndgreb på døre er tegnet af Arne Jacobsen. Skolen blev fredet i 1995. På billedet ses den nye tilbygning fra 2009, der er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup.
.

Bydelens dominerende bebyggelse er villaer. Af større byggeri kan nævnes etagehusbebyggelserne ved Søborg Hovedgade og Vangedevej, parkbebyggelsen Dalstrøget samt rækkehusbebyggelsen Vesterdalen med Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensen som arkitekter.

1948‑57 blev Munkegårdsskolen opført med Arne Jacobsen som arkitekt. Den er opbygget med klasseværelser i pavilloner, og hver pavillon har egen tilknyttet gårdhave med individuel indretning og beplantning. I 2009 indviede skolen en ny tilbygning, primært under terræn, udført af Dorte Mandrup.

Landstedet Søholm ved Emdrup Sø er opført i klassicistisk stil 1806‑09 med C.F. Hansen som arkitekt, og det er det eneste velbevarede af C.F. Hansens landsteder i Danmark. Enetages gavlbygninger er tilføjet i 1858.

Videre læsning

Læs mere om Dyssegård

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur