Billede fra området
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
523622
Sted- og lokalitetsnummer
060403-62
Anlæg
Enkeltfund, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Gravrøse, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Gravrøse, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Ibsker Tekst fra "Blåt kort": En lille høj, 0,75 x 10 m, og 8 ganske lave høje på bakken "Mandhøj"s sydlige parti. Tekst fra "Hvidt kort": 9 udgravede småhøje, røser, alle tidligere udgravede, lig- gende på bakken "Mandhøj". En større tiende røse fredet. Tinglysning af gravpladsen med 10 høje igang 1991: ************************************************* Berejserteksten beskrives under de enkelte frednings-nr. (5236:57-66)

Undersøgelseshistorie

1820
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1870
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund fra udgravninger i årene 1870-71. Herfra også C 983-88, C 1158,C 1195-99.
1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMandhøi er ingen Gravhøi, men en lav Granitbakke af henved en Tønde Lands Størrelse. Overfladen er tæt belagt med Stenrøser og Brandpletter og en stor Del af disse ere undersøgte af mig. Nøiagtige Beretninger om denne af mig (særlig i Aarene 1870 og 71) foretagne Undersøgelser findes i Vedels "Den ældre Jernalders Begravelser paa Bornholm" Side 105-60 og 182" og et Kort over Gravpladsen findes sammesteds Side 13 (se Aarbøgerne for 1872).
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid9 udgravede Smaahøje, Røser, alle tidligere udgravede, liggende paa Bakken "Mandhøj". En større tiende Røse fredes.
1948
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Analyser af materiale - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorI den sydlige af 2 Ø/V orienterede, parallelt liggende småskove registreredes med nogen vanskelighed de fredede smårøser, der på grund af områdets delvise uoverskuelighed og de enkelte anlægs lidenhed kun med nogen usikkerhed kunne stedfæstes. Af den oprindelige kratskov er hele det centrale parti nylig ryddet og for ca. 1 år siden gentilplantet med gran, såvel på som helt op til nogle af højene. Endvidere er et vildtfodringshus i form af et eternitplade-sadeltag på jordgravede pæle placeret umiddelbart op til eller muligvis delvis på en af de formodede røser. Højgruppen, fodringshuset og den relevante del af nyplantningen opmåltes ved en kombination af udskridtning og kompasspejling ud fra udspændt målebånd, jfr. planskitse omstående. De enkelte anlæg er registreret på seperate berejser skemaer. DISSE SKEMAER ER IKKE INDTASTEDE ENDNU. Der råder en vis forvirring vedr. disse røser i vort arkiv. Vort "C-højskort" siger, at der er 1 fredet røser + 9 udgravede. Et andet (nyere) reg.kort siger 1 høj + 8 ganske lave (rettet til 7). Journalsag 1323/59 vedr. fredningen siger, at en del i 50'erne udgravede høje bør aflyses, mens de resterende, ikke udgravede anlæg, bør fredes. Bautastenen er nævnt i sagen men tilsyneladende glemt igem ved tinglysningen af de ikke udgravede høje. Klint-Jensens markering af de sidstnævnte på opmåling er forkert.Vi tilakterer nu de høje, der kan ses (med benær) med seperate beskrivelser til den pågældende tinglysning og tager bautastenen med (hvis den virkelig er aflyst. Ejer har lovet at fjerne grantræerne på højene, når han hugger julegran (§48) § 53 påtales ikke, da ejer er ret ny og ikke har kunnet se højene (hvilket er forståeligt). Han har nu fået dem udpeget på stedet, og vil få kopi af stribe tilsendt.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Gravrøse

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links