Fr.nr. 3807:21 Del af forsvarsanlæg (tysk militæranlæg og Sikringsstilling Nord). Broen er 6 m bred og 7 m lang. Der er ca. 1,5 m fra vandoverfladen til broens nederste kant. Broens belægning er støbt i beton, mens broens vanger og gennemløb er sat i 5 kampestensskifter. På broens østside ses en jerndrager og på broens vestside ses en indskriften: ERSATZPIONIERKOMP.10. Øverst langs broens sider er opsat rødmalet originalt gelænder. Asfaltbelægningen på broen er ikke omfattet af fredningen.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Fæstning, større område med sammenhængende permanente forsvarsværker, fx en befæstet by. En fæstning var tidligere en selvstændig militær myndighed med egen kommandant, og fæstningerne udgjorde en tredje komponent i forsvaret på lige fod med hær og flåde. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
