Stedet hed oprindelig Hylleholt. Vemmetofte Kloster og Bregentved anlagde den første egentlige havn og en skinnelagt hestebane i årene 1863-64 til udskibning af kalksten; herefter skiftede stedet navn til Faxe Ladeplads. I 1870 anlagde godset Rosendal endnu en havn, som den nye jernbane fra 1879 gik til; denne havde forbindelse til en jernbanelinje til Køge. Fiskerihavnen og industrier blomstrede, og folkeskolen og realskolen (1878) og senere teknisk skole (1918) og arbejdsteknisk skole sørgede for uddannelse. Hylleholt Kirke blev indviet i 1878, initiativet hertil var taget af Vemmetofte Kloster og Frederik G.J. Moltke fra Bregentved Gods. Børnesanatoriet for tuberkuloseramte børn fra 1912 og Hylleholt Fredehjem for unge piger samt tre rekonvalescenthjem ud nyttede beliggenheden ved strand, og der var bl.a. gasværk (1912) og Fakse Ladeplads Bank (1918). J. Kofoeds træskibsværft eksisterede i årene 1874‑1922 og havde i 1920 60 ansatte.
I 1921 var der allerede 1.135 indbyggere i Faxe Ladeplads, og dette tal var i 1950 vokset til 1.595. I 1940 levede 662 af håndværk og industri, og mange var beskæftigede ved Faxe Kalkbrud eller virksomheder med relation til kalkbruddet, fx levede 211 af transportvirksomhed. Ud over almindelig handel og byliv var der bl.a. lystanlæg og sportsanlæg, biograf, post‑ og telegrafekspedition, telefoncentral og toldkontrol samt alderdomshjem (1925). Byen havde også flere hoteller og feriekoloni med mange turister, der brugte stranden til badeferie og ankom med tog.
Industri og udskibning af kalksten aftog efter 1970, og børnesanatoriet blev anvendt som behandlingshjem, mens badehotellet Solvang fra 1971 blev observationsskole og i 1979 købtes af Faxehus Efterskole. Turismen aftog, og Faxe Ladeplads blev en boligby. Befolkningstallet, der i 1970 lå på 1.799, var i 2006 vokset til 2.822.
