Tidstypisk skovgård fra Halland fra 1600‑1700-tallet. Gården er egentlig sammensat af dele fra tre forskellige gårde og er et eksempel på de to bygningsteknikker knudetømring og bulkonstruktion, hvor især sidstnævnte har været udbredt i Danmark. Gården fra Halland var sammen med loftboden fra Småland de første bygninger, som grundlæggeren af Frilandsmuseet, Bernhard Olsen, erhvervede. Siden er over 100 bygninger kommet til Frilandsmuseet, der også er blevet udvidet med et område kaldet Stationsbyen.
.
I Frilandsmuseets køkkener levendegøres dagligdagens og højtidernes gøremål året rundt. Ved juletid bliver gåsen slagtet og plukket, mens der fortælles om gårdens selvforsyning og de krævende arbejdsprocesser, der hørte til juleforberedelserne for 200 år siden.
.

Frilandsmuseet åbnede i Sorgenfri i 1901 som en del af Dansk Folkemuseum; i dag er museet en del af Nationalmuseet.

Frilandsmuseets grundlægger, Bernhard Olsen, ønskede at bevare og præsentere oprindelig byggeskik og landbokultur. I perioden 1868‑85 var han artistisk direktør for Tivoli, og under Kunstindustriudstillingen i 1879 opbyggede han en interiørudstilling med bondestuer, der blev begyndelsen på Frilandsmuseets museumstradition.

De første huse var en gård fra Halland og en loftbod fra Småland i Sverige, der blev genopført i Kongens Have i København i 1897 og siden flyttet til museets nuværende placering. Siden flytningen er Frilandsmuseet blevet udvidet med eksempler på bygnings- og landskabstyper fra hele Danmark samt de tidligere danske landområder Sydslesvig, Skåne, Halland og Færøerne. I dag præsenteres bygninger og landskaber fra slutningen af 1600-tallet til 1950 med vægt på tid, sted og socialt miljø.

Frilandsmuseets Laug

Frilandsmuseets formidling af den danske landbokultur sker ofte gennem »levende formidling«, hvor aktører, tit iklædt tidstypiske dragter, levendegør de gamle bygninger og håndværk. En del af disse aktører er frivillige medlemmer af Frilandsmuseets Laug, hvoraf det ældste, Møllerlauget, blev oprettet i 1994. Møllerlauget sørger for, at vingerne drejer på stubmøllen fra Karlstrup, og at vandmøllen fra Ellested med jævne mellemrum maler mel, mens møllere fortæller om møllens mekanik og traditioner.

Flere af museets haver bliver passet af Havelauget, som sørger for, at bedene er i tråd med både tidsperiode og lokalitet. Den store køkkenhave ved herregården fra Fjellerup er tilsået med blomster og grøntsager af gamle sorter, som Havelauget hvert år tager frø af til næste års dyrkning.

En del frugt og grøntsager fra haverne bliver anvendt af museets Køkkenlaug, der lægger vægt på, at både opskrifter og råvarer er tidstypiske. Om man befinder sig ved brændekomfuret i 1910 eller ved ildstedet i år 1800, så lærer man både om tilberedningsmetoder, køkkenredskaber og retternes traditioner.

Håndarbejdslauget levendegør og formidler det hjemlige håndarbejde gennem historien: fra hjemmevævning over sønderjyske kniplinger og til hedegårdenes hosebindere og symaskinens indtog.

Helligdage, højtider og årets gang spiller en stor rolle i lavenes formidling, og fokus er ofte på traditioner, dagliglivsfortællinger og folketro.

Haverne

På de 36 ha, der udgør Frilandsmuseet, vises ud over bygninger også deres oprindelige samspil med de landskabelige omgivelser, fx lynghede ved nogle midt- og vestjyske bygninger, hegning med sten- og risgærder samt stynede popler omkring gadekær og bystævneplads i landsbyen. Vejene er af grus, og vejkanterne bevokset med en righoldig flora.

Ligesom de gamle, flyttede bygninger alle er minutiøst genopført med originale materialer, er omgivelserne genskabt ud fra viden om datidens kulturlandskab. De ca. 20 haver er anlagt, så de tids- og stilmæssigt viser havekulturen i danske landbohaver i perioden ca. 1800‑1950. Her er prydhave med rektangulære blomsterbede kantet af lave hække, humlehave, bihave og køkkenhaver med gamle sorter af frugtbuske, frugttræer, grøntsager og krydderurter samt gårdspladser med marksten.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv