Helt ude i venstre side af Jens Juels Dansebakken ved Sorgenfri fra ca. 1800 ankommer en hestevogn med besøgende. Herfra kan man følge aktiviteterne fra manden, der skubber kvinden i gyngen, og børnene, der leger, til spisebordet, der anrettes, og spillemanden i højre side.

.

På dette maleri af C.W. Eckersberg, Prospekt af Lyngby fra 1803‑10, knejser Lyngby Kirke højt i maleriets baggrund.

.

P.C. Skovgaards dramatiske maleri Sommereftermiddag med en bortdragende regnbyge fra 1874, hvor en flok krondyr vover sig frem mellem store, gamle træer, mens regnskyerne trækker væk over Jægersborg Dyrehave.

.

Områdets landskabelige skønhed har tiltrukket talrige fremtrædende kunstnere gennem tiden. I maleriet Dansebakken ved Sorgenfri fra ca. år 1800 har Jens Juel fastholdt det fænomen, at mange københavnske borgere i slutningen af 1700-tallet tog på udflugt til Dansebakken ved Sorgenfri Slot. Få år efter malede C.W. Eckersberg Prospekt af Lyngby (1803‑10) med vue fra Sorgenfri Slotspark til Kongens Lyngby. Adskillige kunstnere har malet motiver fra Jægersborg Dyrehave, bl.a. P.C. Skovgaard, Theodor Philipsen, Vilhelm Hammershøi og J.F. Willumsen.

Maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard opførte 1805‑06 efter egne tegninger og med italiensk inspiration sit eget landsted, Villa Spurveskjul, ved Frederiksdal.

Landstedet Sophienholm blev i 1800-tallet centrum for besøgende danske og udenlandske forfattere, komponister og billedkunstnere.

Kunstinstitutioner

Sophienholm er kommunens centrale udstillingssted for billedkunst.

Lyngby Kunstforening har siden 2005 haft til huse på Jernbanepladsen bag rådhuset, hvor foreningen viser udstillinger med samtidskunst. Derudover har de også årlige udstillinger på Sophienholm. Foreningen blev stiftet i 1952 på initiativ af den kunstentusiastiske borgmester Paul Fenneberg.

Kunstnere

Blandt de mange kunstnere, der har haft bopæl i Lyngby-Taarbæk Kommune, er bl.a. Aksel Jørgensen, Lauritz Hartz, Jens Søndergaard, Olga og Siegfried Wagner, Georg Jensen, Johannes Hansen, Anker Hoffmann, Egill Jacobsen, Ulrika Marseen, Tove Ólafsson, Erik Poulsen, Bjørn Wiinblad, Jane Muus og Frantz V. Hansen.

Tegneren og grafikeren Palle Nielsen, der flyttede til Caroline Amalies Vej i Kongens Lyngby i 1967, er især kendt for sine arkitekturlandskaber. Hans hustru og kollega Elsa Nielsen arbejdede særligt med lysfyldte akvareller.

Maleren Bodil Kaalund, der fra 1942 og til sin død i 2016 boede i Kongens Lyngby, er navnlig kendt for sine kirkeudsmykninger og illustrationer til den seneste autoriserede danske Bibel.

Kunstnerægteparret, billedhuggerne Sigrid Lütken og Bent Sørensen havde bolig og fælles atelier i kunstnerbyen i Hjortekær. Bent Sørensen arbejdede med kubiske former, som det kan ses i hans granitskulptur Organisk maskine fra 1969 ved Skovtofte i Virum. Sigrid Lütkens foretrukne motiver var mennesker, dyr og vækster.

Også billedhuggeren Pontus Kjerrman har slået sig ned i Hjortekær med sin hustru keramiker Tine Hecht-Pedersen. Kjerrmans skulpturer er ofte figurative med mytologiske figurer, der kredser om det at være menneske. På Sophienholm står Kjerrmans skulptur Pavillon fra 2004.

Merete Barker arbejder fra sit atelier på C.F. Holbechs Vej i Kongens Lyngby med malerier i stort format, ofte med visioner over ruiner og historiske byer.

Af andre nulevende kunstnere, der bor og arbejder i kommunen, kan bl.a. nævnes Helle Thorborg, Vibeke Glarbo, Kehnet Nielsen og Bodil Damgaard.

Kunst i det offentlige rum

Eremitagen og Bjergbestigersken fra 1993 er et samarbejde mellem billedhugger Hein Heinsen, landskabsarkitekt Torben Schønherr og civilingeniør Erik Reitzel. Fra en vindeltrappe ved Norske Hus i Sophienholms park bevæger man sig fra eremittens tomme modernistiske stol udformet af Gerrit Rietveld (1923) ned til søen. På vejen passeres Bjergbestigersken på et fremspring, nærmest på vej op. To modsatrettede bevægelser.

.

I Geelshaven i Virum står bronzeskulpturen Moder med barn fra 1948 af Johannes Hansen. Den viser forholdet mellem mor og barn som harmonisk og intenst. Barnet rækker ud efter moderens hånd, og den nøgne moder ser ned på det nye liv. Nøgenheden opleves ikke som afklædthed, snarere som noget uskyldigt og rent.

.

Kunsten i kommunens byrum og parker stammer fra midten af 1800-tallet og op til i dag og spænder vidt i udtryk og materialer. Det illustreres godt i bogen På sporet af skulpturerne i LyngbyTaarbæk Kommune (2017) om 49 udvalgte skulpturer i det offentlige rum.

I Lyngby Folkepark ses Helen Schous bronzeskulptur Morgengry, vågnende ung mand fra 1939. Skulpturen har fokus på det unge, atletiske menneske, der tager hul på dagen og er på vej til voksenlivet. Som en kvindelig pendant står Anker Hoffmanns bronzeskulptur med ungdommelig dynamik Ung kvinde, der fodrer fugle fra 1959 ved Baunehøj, Fortunbyen.

Ved Stadsbiblioteket i Kongens Lyngby er opstillet en række skulpturer fra forskellige årtier, som samlet viser spændvidden i skulpturmediets udtryk og materialer fra midten af 1900-tallet og frem. Her står bl.a. Johannes Hansens bronzeskulptur Mor og barn fra 1948 (opstillet 1991) og Willy Ørskovs farverige og abstrakte skulpturgruppe i malet, rustfrit stål i fire dele fra 1972‑73 samt Anita Jørgensens Søjlefigur med glasstak til Lyngby af sortpatineret metal og hærdet glas fra 1994 og Steen Christensens granitskulptur Gamle bøger fra 2007.

Ved kommunens centrale udstillingssted for kunst, Sophienholm, er der i parken opstillet flere markante skulpturer, der går i dialog med omgivelserne og stedets historie.

Kunsthåndværk og design

Lyngbyvasen er et særkende i dansk design, som knytter sig til Lyngby-Taarbæk Kommune. Den kendte vase, der er riflet, blev udformet på Porcelænsfabrikken Danmark i Kongens Lyngby i 1930’erne.

Blandt kunsthåndværkerne i kommunen er blandt andre keramikerne Christian Poulsen, Jacob Bang og Tine Hecht-Pedersen. Christian Poulsen var fra 1940’erne en pioner inden for dansk værkstedskeramik pga. de klare farver, der skyldes hans beherskelse af glasurteknikkerne. Bang skabte i begyndelsen brugskeramik i enkle, klare former, men fra 1980’erne begyndte han at arbejde i grænseområdet mellem kunsthåndværk og skulptur, mens Hecht-Pedersen siden slutningen af 1980’erne har lavet skulpturer og relieffer i forskellige materialer som keramik og fiberbeton, ofte samlet til installationer.

Bjørn Wiinblad, der er kendt for sin keramik med dekorationer i en kalligrafisk ornamental stil, formgav desuden stel, glas, møbler og gobeliner. Hans hjem, Det Blå Hus i Kongens Lyngby, står urørt efter hans død i 2006 med butik og værksted, hvor der er åbent en gang om ugen.

I den gamle knivfabrik i Raadvad har kunsthåndværkere og billedkunstnere værksteder, bl.a. den internationalt anerkendte tekstildesigner Lisbet Friis. Af andre tekstilkunstnere i kommunen kan nævnes Kirsten Gregers Jensen, hvis speciale var billedvævning.

Herudover findes Damhuset i Kongens Lyngby.

Kunstnersammenslutningen Åbne Døre i Lyngby-Taarbæk består af både billedkunstnere og kunsthåndværkere, der en gang om året inviterer publikum indenfor i deres atelier og værksteder.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst