»Lyngby« kalder Friederike Brun et vigtigt kapitel i sin erindringsbog Wahrheit aus Morgenträumen (1824) (oversat til Morgendrømmenes sandhed, 1995). Her mindes hun, hvordan Lyngby var »fyldt med hellige spor«, som fx når den tyske digter Friedrich Gottlieb Klopstock skøjtede på søen, mens skovene genlød af hans »udødelige Der Eislauf«.

I skriftet om datteren, Ida de Bombelles, Idas ästhetische Entwickelung (Idas æstetiske udvikling, tillæg til førnævnte værk) mindes hun også, hvordan der midt i den »yndefulde Ensomhed« omkring Sophienholm udviklede sig en salonkultur med bidrag af tidens fremmeste kunstnere. En af disse, Adam Oehlenschläger, havde imidlertid også sans for den folkelige kultur, der udfoldede sig på Dyrehavsbakken: I Sanct Hansaften-Spil (1803) gynger versene om kap med rigtige gynger.

Gyrithe Lemche, der i 1927 var medstifter af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, skrev romanrækken Edwardsgave (1900‑12) med Næsseslottet ved Furesø og egnen omkring Kongens Lyngby som inspiration. Litteraturhistorikeren Hakon Stangerup købte i 1950 villa på I.H. Mundts Vej med panoramaudsigt over Lyngby Sø. I erindringsbogen Datter af. Scener om en mor (1995) mindes Henrik Stangerup, at for hans mor, den svenske skuespillerinde Betty Söderberg, blev udsigten helt svensk »med de træer i haven der stod tilbage i arabesk i aftentågen«. Helle Stangerup mindes til gengæld i Bag skodderne (2011) moderens raseri, da postadressen skiftede fra Sorgenfri pr. Kongens Lyngby til det flade Virum.

I 1930’erne boede Tom Kristensen og Carl Erik Soya i Kongens Lyngby, hvor de, gerne på Hotel Lyngby og i selskab med bl.a. Gyrithe Lemche, H.C. Branner og Leck Fischer, dyrkede såvel venskab som uvenskab. I 1950’erne voksede Thorstein Thomsen op som nabo til Soya og har med Lyngbytrilogien (2001‑04) gjort sin opvækst til romanstof.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur