Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 411124
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230104-160
- Anlæg
- Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1927 e.Kr.)
Genforeningssten, Broballe
stenen set fra nord
stenen opstillet i anlæg set fra nord
stenen set fra nord
Original fredningstekst
Fr.nr. 4111:24 Mindesmærke. Genforeningssten af granit ca. 1,76 x 1,22 x 0,85 m stor, med indskrift af indhuggede sortmalede versaler: DANSKE MÆND OG KVINDER REJSTE DENNE STEN TIL MINDE OM GENFORENINGEN D. 10. 6. 1920 HVER GLANS, HVER PLET VIL JEG BÆRE, SOM FALDER PAA DANMARKS NAVN.
Undersøgelseshistorie
- 2018
- Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenAfventer data
- 2018
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse for at udarbejde forslag til fredningstekst: Genforeningssten af lysgrå utilhugget granit ca. 1,76x1,22x0,85 m stor, med indskrift af indhuggede sortmalede versaler: DANSKE MÆND OG KVINDER REJSTE DENNE STEN TIL MINDE OM GENFORENINGEN D. 10. 6. 1920 HVER GLANS , HVER PLET VIL JEG BÆRE, SOM FALDER PAA DANMARKS NAVN Stenen er opstillet i lille anlæg på en mindre stenbrolægning. Historik: Stenen blev fundet liggende delvist skjult i Nordborg Østerlund og i løbet af tre dage blev den med stort besvær trukket med mandkraft ud til fast vej. Stenen blev rejst og afsløret i 1927 på pladsen foran Broballe Mejeri Spangsmosevej 34, men blev i 1976 flyttet til plænen foran Oksbøl Skole. I 1999 blev den flyttet til den nuværende plads på hjørnet af Spangsmosevej / Vikkebjergvej. Datoen på stenen har ingen relation til genforeningen og skulle formentlig have været den 10.7.
- 2018
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Genforeningssten
Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
