Nærbillede af indskriften på stenens østside set fra øst
.
Oversigt set fra sydøst med efterskolens bygninger i baggrunden
.
Oversigt med landmålerstok set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Morsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
140524
Sted- og lokalitetsnummer
110407-63
Anlæg
Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Mindesmærke, genforeningssten. Stenen er 1,9 x 0,96 x 1,4 m På stenens forside er indhugget inskriptionen: ”A. CHR. POVLSEN DAL/ AABNEDE SIN HØJSKOLE HER/ 1864/ MINDES SKAL I MORGENGRY/ DE, SOM UNDER AFTENSKY/ VILDE VÆRE MED AT BÆRE/ DANMARK IND I DAGEN NY/ 1920/ REJSTE VENNER AF SKOLEN DENNE STEN”. Inskriptionen er opmalet med sort maling. Inskriptionen kan opmales som hidtil i samme omfang, farve og typografi.

Undersøgelseshistorie

2018
Museal besigtigelse - Museum ThyGenforenings/mindesten. 140 x 190 x 96 cm stor grårød granitsten, naturform med afrundede hjørner. Midt på stenens flade forside ses følgende indskrift i versaler: ”A. CHR. POVLSEN DAL/ AABNEDE SIN HØJSKOLE HER/ 1864/ MINDES SKAL I MORGENGRY/ DE, SOM UNDER AFTENSKY/ VILDE VÆRE MED AT BÆRE/ DANMARK IND I DAGEN NY/ 1920/ REJSTE VENNER AF SKOLEN DENNE STEN”. Stenen er rejst på en grusbelagt plads med hæk mod vest og ud til vej mod øst ved indkørslen til Galtrup Efterskole, Poulsen Dalsvej 17. Indskriften er noget forvitret og vanskelig at læse. Besigtiget med henblik på fredningsbeskrivelse i forbindelse med tilsyn med fredede fortidsminder. Resumé af Johannes Vejlagers tekst om Galtrup Højskoles Sten i Genforeningsmindesmærkernes Historie, 1939, s. 281-283: Galtrup Højskoles Sten blev rejst i 1920 som en kombineret mindesten over Galtrup Højskoles grundlægger A. Chr. Povlsen Dal og en genforeningssten i anledningen af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Den store sten blev hentet i et nærliggende kær og opstillet i højskolens have på en jordforhøjning i to niveauer kantet med granitsten. Galtrup Højskoles Sten er én ud af i alt 7 såkaldte ”Dobbelt-genforeningssten”, som både mindes genforeningen og en anden lokal eller historisk begivenhed.
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyGenforeningssten

Genforeningssten

Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Se alle artikler om monumenter og mindesmærker

Læs videre om

Eksterne links