Gentofte Kommunes befolkning og boliger

Gentofte Kommune havde i løbet af 1970’erne og 1980’erne en befolkningstilbagegang på i alt ca. 16 % (se Figur 1). De to årtier var præget af færre nye boligbyggerier i kommunen og af færre beboere i hver husstand. Samtidig var hele regionen økonomisk og befolkningsmæssigt præget af lavere vækst end resten af landet. På lavpunktet 1989‑90 var der ca. 65.000 indbyggere i kommunen.

Siden 1990 er befolkningstallet igen steget og var d. 1. januar 2018 på 75.803. Det er fortsat knap 3 % mindre end i 1970.

I Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2018 forventes det, at befolkningen vil vokse jævnt og nå op på over 82.000 i 2045, svarende til en samlet stigning på ca. 8 %. Det er en mindre stigning end fremskrivningen anslår for både regionen og hele landet.

Den faktiske stigning i befolkningen i tiåret 2008‑17 skyldtes først og fremmest indvandring. I perioden var nettoindvandringen på i gennemsnit 428 personer, men faldende i slutningen af perioden.

De indenlandske flytninger bidrog med en årlig nettotilflytning på i gennemsnit 272 personer.

I tiåret 2008‑17 har der stort set været balance mellem antallet af døde og nyfødte. Begge tal har svinget omkring 700. I 2017 var der syv flere nyfødte, end der var døde i kommunen.

I Danmarks Statistiks fremskrivning vurderes det, at antallet af nyfødte stiger 8 % gennem perioden frem til 2045, mens antallet af døde stiger 12 % med et deraf følgende samlet fødselsunderskud.

Den samlede fertilitet, der angiver antallet af nyfødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fødedygtige alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, var i 2017 på 1.649 og dermed lavere end i både regionen og på landsplan.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Gentofte Kommune har i tiåret 2008‑17 varieret ganske lidt omkring 32 år. I 2017 var den 31,8 år og dermed højere end i Region Hovedstaden (30,4 år) og i hele landet (29,2 år). Mænd, der i 2017 blev fædre for første gang, var i gennemsnit 34,1 år, hvilket er højere end for regionen (32,3) og især landet som helhed (31,2 år).

Børnekvoten, der beregnes som antallet af 0‑14-årige i forhold til antallet i erhvervsaktiv alder (15‑64 år), var 30 % i 2018 og forventes i Danmarks Statistiks fremskrivning at stige til 33 % i 2045.

I fremskrivningsperioden forventes det samtidig, at Gentofte Kommune får en vækst i de over 65-åriges andel fra 19,7 % i 2018 til 24,5 % i 2045 (se Figur 2).

Det indebærer en stigning i ældrekvoten, der beregnes som antallet af borgere over 65 år målt i forhold til de 15‑64-årige. Den var i 2018 på 32 % og dermed markant højere end i Region Hovedstaden (25 %) og højere end i landet som helhed (30 %). I slutningen af fremskrivningsperioden forventes ældrekvoten i kommunen at ligge på 43 % mod 42 % i landet som helhed.

Gentofte Kommunes egen befolkningsprognose for 2018‑30 adskiller sig først og fremmest ved at forudsige et mindre fremtidigt indbyggerantal end fremskrivningen fra Danmarks Statistik. Kommunens eget skøn bygger på en forventning om en negativ trend for den indenlandske nettotilflytning og et fald i nettoindvandringen. Det indebærer, at kommunen forventer en vækst på i alt ca. 3 % frem til 2023, men herefter et svagt fald frem til 2030, hvor der forventes ca. 1.600 færre indbyggere end i fremskrivningen fra Danmarks Statistik.

• Befolkningsudviklingen i Gentofte Kommune
• Au pair i Gentofte Kommune

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 6,2 % af befolkningen i Gentofte Kommune og var d. 1. januar 2018 steget til 16,5 %. Denne andel for 2018 ligger midt imellem andelen i regionen (19,4 %) og i landet som helhed (13,3 %).

De seneste ti år op til 2018 steg antallet af indvandrere i kommunen til 10.895. Heraf var lidt over halvdelen, de 5.605, indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande. Blandt disse ikkevestlige indvandrere havde 20 % oprindelse i Filippinerne, 6,9 % i Indien, 6,7 % i Iran og 6,3 % i Kina. Derudover var der mindre grupper fra bl.a. Syrien (4,9 %), Afghanistan (4 %) og Irak (3,8 %). Den høje andel fra Filippinerne skyldes bl.a. au pairer.

Ud af de 5.290 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var 11,8 % fra Storbritannien, 9,3 % fra Sverige og 9 % fra Tyskland. Indvandrere fra Polen, USA og Norge udgjorde hhv. 8,7 %, 7,3 % og 6,1 %.

Boligpriserne i Gentofte Kommune er blandt de allerhøjeste i landet. I 2017 var kvadratmeterprisen på gennemsnitligt 41.300 kr. for parcel- og rækkehuse. Dette er mere end 70 % over niveauet i Region Hovedstaden på omkring 24.000 kr. pr. m² og mere end tre gange så højt som det nationale niveau på omkring 13.000 kr. pr. m².

Perioden 1930‑39 har sat et markant aftryk på Gentofte Kommunes boligmasse, som den ser ud i dag. Hele 31,7 % er opført alene i dette årti; til sammenligning gælder det kun knap 8 % af boligerne på landsplan. Sammensætningen af boligtyper afviger fra billedet i resten af landet, men minder en del om sammensætningen i Region Hovedstaden. Således er over 60 % af boligerne etageboliger mod ca. 36 % på landsplan. Parcelhuse udgør i kommunen en andel på 30 % mod cirka 40 % på landsplan. Kommunen adskiller sig fra Region Hovedstaden og hele landet ved at have en meget lille andel almene boliger. De udgør kun 4 % mod næsten 23 % i regionen generelt.

Såvel etageboliger som parcelhuse er spredt forholdsvis meget over kommunen, dog med en mindre andel af etageboliger i de østligste og nordligste dele, der er præget af større villaer.

I kommunens befolkningsprognose henvises der for årene 2018‑23 til et planlagt byggeri af 350 nye ejerlejligheder ved Tuborg Havn samt opførelse af 150 nye ungdomsboliger.

Læs mere om samfund og erhverv i Gentofte Kommune

Læs også om

• Erhverv og arbejdsmarked i Gentofte Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Gentofte Kommune
• Politik og planer i Gentofte Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger