Politik og planer i Gentofte Kommune

Den sociale sammensætning har medført, at Gentofte opfattes som indbegrebet af en borgerlig kommune. Der er et solidt borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen med Det Konservative Folkeparti som det førende og reelt dominerende parti. Partiet har ved alle kommunalvalgene fra 2005 til 2017 opnået absolut flertal.

Borgmesteren har siden 1993 været Hans Toft (K). Som borgmester nu på syvende valgperiode, med høje personlige stemmetal og en række valg med absolut flertal til sit parti er Hans Toft indbegrebet af en bykonge.

Der er imidlertid ikke tale om et rent etparti-styre. Uanset Det Konservative Folkepartis absolutte flertal har andre partier ofte været inddraget i konstitueringen, ligesom der jævnligt har været brede flertal bag budgettet. Siden 2014 har kommunalbestyrelsen indgået flerårige budgetaftaler for at fremme langsigtet planlægning og stabilitet.

Som i en del andre kommuner er der tale om en borgmestereffekt, i den forstand at borgmesterens parti får en større andel af stemmerne ved kommunalvalg end ved folketingsvalg. Ved folketingsvalget i 2015 var der absolut borgerligt flertal i Gentoftekredsen, men Det Konservative Folkeparti fik kun ca. 10 % af stemmerne. Ved kommunalvalget to år senere fik partiet mere end halvdelen af stemmerne.

I 2015 indførte Gentofte Kommune en ny politisk arbejdsform, der også har vakt opmærksomhed uden for kommunen. Borgerne skulle med i beslutningsprocesserne, og der skulle være tættere kontakt mellem politikere og borgere. Hovedparten af arbejdet i kommunens stående udvalg blev derfor erstattet af en række opgaveudvalg med deltagelse af både borgere og politikere. Opgaveudvalgene er midlertidige og rådgivende i forhold til kommunalbestyrelsen. Alene i perioden 2015‑17 blev der nedsat 23 opgaveudvalg om emner som ungepolitik, trafik og bæredygtighed.

Forskere fra Roskilde Universitet (RUC) konkluderede i 2016 i en evaluering af den nye styrelsesordning, at det i vidt omfang er lykkedes at fokusere mere på politikudvikling og at involvere borgerne mere aktivt. Et stort flertal af de borgere, politikere og embedsmænd, som forskerne har interviewet, er positive over for den nye arbejdsform.

Læs videre om

• Aktiv idrætspolitik i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune er den kommune i landet, der har det højeste beskatningsgrundlag.

Den gunstige sociale sammensætning ses af, at det socioøkonomiske indeks, der måler det samlede socialt betingede og aldersbestemte udgiftsbehov, er 0,72, mens det er 1,18 i København, 0,86 i Frederiksberg og 0,77 i Lyngby-Taarbæk (2017) Kommuner. Udgiftsbehovet pr. indbygger er lidt over 55.000 kr., mens landsgennemsnittet er næsten 59.000 kr. og for eksempel nabokommunen Gladsaxes ligger på lidt over 61.000 kr.

Udgiftsbehovet er altså beskedent, men det er udgifterne – og dermed serviceniveauet – også. Økonomi- og Indenrigsministeriets mål for serviceniveauet var i 2008 0,99 og i 2017 0,95, altså under gennemsnittet, der definitionsmæssigt er 1,0.

*ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Den samlede kommunale beskatning er blandt de allerlaveste i landet og har været uændret fra 2008 til 2017. Gentofte er samtidig blandt de syv bedste kommuner, hvad angår skat/serviceforholdet, som er et mål for, hvor meget borgerne betaler for den offentlige service. Kommunen lægger selv stor vægt på, at den kommunale udligningsordning er en betydelig økonomisk belastning og en medvirkende årsag til, at serviceniveauet ikke er højere.

Hovedsigtet med kommuneplanlægningen er, at kommunen skal bevare sit hidtidige præg og udvikles som en attraktiv kommune gennem en politisk arbejdsform, der inddrager borgerne.

Gentofte-Plan 2018 beskriver kommunalbestyrelsens vision, som i al enkelhed fremhæver, at Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Grundlaget er en lav beskatning og en sund økonomi og fokus på effektivitet og kvalitet i service og ydelser. Samtidig fremhæves vigtigheden af at være den grønne kommune med skove og grønne anlæg og strande og hyggelige havnemiljøer.

Udbygningsmulighederne findes især i Tuborg Syd, hvor der er etableret over 20.000 m² etageareal til erhverv. Herunder rummer planlægningen plads til, at der kan bygges 300‑400 boliger. Kommunen har en arkitekturpolitik, hvis sigte først og fremmest er at bevare en kommune med frodige villakvarterer og høj arkitektonisk kvalitet.

Gentofte Kommune har et langsigtet mål om, at der ved en 100-års-hændelse højst må stå 10 cm vand på terræn. For at nå målet vil kommunen i videst muligt omfang afkoble regnvand fra spildevandssystemet og enten nedsive det lokalt eller håndtere det ved forskellige overfladeløsninger.

Den centrale del af Hellerup har flere gange været ramt af oversvømmelser, og som en konsekvens gik Gentofte Kommune i 2016 i gang med at bore en 1,4 km lang underjordisk regnvandstunnel, der opsamler regnvandet og leder det ud i Øresund. Et andet sted i kommunen løber Gentofte Rende ved kraftige regnhændelser over sine bredder; derfor er renden gjort bredere, og rør under krydsende broer og veje er blevet udvidet.

I Mosegårdskvarteret separeres regnvandet fra spildevandet og ledes til vejbede, som forsinker vandet, inden det ledes videre til Nymose.

Læs mere om samfund og erhverv i Gentofte Kommune

Læs videre om

• Politik, uddannelse og social omsorg 1850-1920
• Politik, uddannelse og social omsorg 1920-1970
• Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007

Læs også om

• Gentofte Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Gentofte Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Gentofte Kommune

Se alle artikler om Politik og planer