Foreninger og frivillige i Gentofte Kommune

Hellerup Roklubs Vinterbad er en del af Hellerup Roklub, der siden 1950 har haft badstue i Hellerup. Den nuværende badstue, der blev indviet i 2011, ligger helt ud til Øresund og svæver nærmest over vandkanten. Hellerup Roklubs Vinterbad har omkring 500 medlemmer.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Gentofte Kommune rummer ca. 200 foreninger, hvoraf knap halvdelen er idrætsforeninger.

Kommunens mange kunst- og kulturinstitutioner og dens rige arkitektur smitter af på foreningslivet med flere kunst-, kultur- og musikforeninger, fx Selskabet for Arkitekturhistorie. Lokalhistorisk Arkiv holder til på Gentofte Hovedbibliotek. Ud over hovedbiblioteket har Gentofte Bibliotekerne filialer i Dyssegård, Gentofte, Jægersborg, Ordrup og Vangede.

Kommunens over 20 uniformerede korps er samlet under paraplyorganisation BUS, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Gentofte. På Smakkegårdsvej ligger Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der er stiftet i 2010 og har 68 medlemsforeninger. Centeret arbejder for at styrke samarbejdet mellem foreninger, frivillige, kommunen og borgere og har som vision at styrke frivilligheden, udvikle medborgerskabsfølelsen og skabe netværk mellem foreningerne. Gentofte Kommune råder over flere idrætsanlæg og haller. Kommunens idrætsforeninger er samlet under paraplyorganisationen SIG – Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte.

Sportslig konkurrence og lystfuld bevægelse

Hellerup Fægte-Klub er stiftet i 1944 og er en af de få klubber, der har egen fægtesal og en fuldtidsansat fægtemester tilknyttet. Fægtning har siden 1800-tallet været en konkurrencesport, der i begyndelsen hovedsagelig blev dyrket af overklassen for fornøjelsens skyld.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Idrætslivet i Gentofte Kommune bærer præg af både den geografiske placering og befolkningssammensætningen. Kommunens beliggenhed ved Øresund i et grønt og skovrigt område, hvor konge, adel og højere borgerskab i 1700‑1800-tallet byggede landsteder og boliger, har fremmet en særlig idrætsdeltagelse og den idrætspolitik, der føres. De historiske strukturer ses i de mest populære idrætsformer: lystsejlads, lystfiskeri og lystjagt, der begyndte som rekreative aktiviteter for overklassen, ligesom fægtning, tennis og roning blev udført for fornøjelsens skyld. Med sportens udbredelse i slutningen af 1800-tallet blev aktiviteterne transformeret og kom til at indebære konkurrence, tidsregistrering og turneringer. Da mange af idrætsformerne var ressourcekrævende, både økonomisk og tidsmæssigt, bidrog det til at gøre idrætsmønsteret i kommunen specielt. I løbet af 1900-tallet kom en række andre idrætsgrene som fodbold og badminton til, og mangfoldigheden blev større.

Idrætsanlæg i kommunen

Idræt indtager en privilegeret position, idet der er omkring 30 kommunale idrætsanlæg samt et mindre antal private og selvejende anlæg og omkring 90 idrætsforeninger. Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) er Gentofte Kommune den bedst rangerende kommune i Danmark i forhold til faciliteter, frivillighed, idrætspolitik og økonomi.

De største idrætsanlæg er fordelt ud over kommunen med Kildeskovshallen, Gentofte Sportspark samt klub- og søsportsfaciliteter i Skovshoved og Hellerup. Her holder de største foreninger også til: HIK (Hellerup Idræts Klub), SIF (Skovshoved Idrætsforening) og Gentofte Badminton Klub, der tilsammen rummer knap en tredjedel af de foreningsaktive idrætsudøvere i kommunen (2014).

Læs videre om

Aktiv idrætspolitik

Set i et historisk perspektiv ligner samspillet mellem idræt og kommune i Gentofte Kommune forholdene i resten af landet, dvs. med fokus på faciliteter og præget af en sen og meget lidt styrende lovgivning på området (Fritidsloven af 1968). Dog har kommunen allerede fra begyndelsen af 1900-tallet subsidieret de lokale idrætsforeninger med økonomiske tilskud og etablering af faciliteter. Gentofte Kommune har således udmærket sig ved en særdeles aktiv idrætspolitik, der især i de seneste år har flyttet sig fra en snæver opfattelse af idræt som fritidspolitik til at omfatte idræt som kultur-, sundheds- og socialpolitik. Processen førte i 2005 til vedtagelsen af en ny idræts- og bevægelsespolitik, som den meget idrætsinteresserede borgmester Hans Toft stod i spidsen for. Den nye politik rummer fire områder: eliteidræt, foreningsidræt, bevægelse og motionsidræt samt særlige målgrupper. Man ønsker at rumme de to idrætsopfattelser – sportslig konkurrence og lystfuld bevægelse – side om side.

I 2009 blev Gentofte Kommune kåret til Årets Idrætskommune af DIF, og for perioden 2017‑22 har kommunen indgået en aftale med DIF og DGI om at være visionskommune. Dette betyder et partnerskab, hvor begge parter skal arbejde for, at endnu flere borgere i området bliver fysisk aktive.

I 2004 solgte Gentofte Kommune sin aktiepost i NESA for ca. 3,6 milliarder kr. Denne indtægt har haft stor betydning for såvel idrætspolitikkens udformning, udbygning af skolernes faciliteter (kaldet SKUB-projektet) som for opgradering og renovering af idrætsfaciliteter til både den organiserede og uorganiserede idræt og motion.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Gentofte Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige