Franciskaner- eller Gråbrødreklosteret i Horsens blev stiftet i 1261, da ridderen Niels Manderup til Barritskov skænkede sin gård i byen til ordenen, som han efterfølgende selv indtrådte i. Byggerierne på klosteret blev indledt med opførelsen af klosterkirken; en langhuskirke på fem fag, der var bygget af tegl i unggotisk stil. Klosteret lå i den østlige udkant af Horsens med kirken som den nordlige del af et firfløjet anlæg, hvortil en sydlig udløberfløj førte helt ned til åhavnen. Det var sædvane, at tiggermunkene placerede deres kirke helt ud til gaden, og ved klosterets stiftelse har der formentlig løbet en gade lige nord for kirken. Ca. år 1500 blev klostergrunden dog udvidet mod nord ved nedrivning af en række borgergårde, som var i klosterets besiddelse.

Der har været tale om et ganske anseeligt kloster, som ofte lagde rum til kongelige retterting og andre verdslige møder. Folk udefra besøgte desuden kirken for at høre brødrene prædike og overvære de mange messer, men gråbrødrene drog også ud i landsognene for at prædike og indsamle almisser. På denne måde vandt de sig mange venner i den lokale landadel, ikke mindst på Barritskov. Da lutherske prædikanter som Peder Borgsmed i Horsens fra slutningen af 1520’erne begyndte at vende stemningen imod munkevæsenet, kunne gråbrødrene en tid lang trække på værn og støtte hos herremanden Manderup Holck til Barritskov, selv da Frederik 1. i 1530 ellers havde tilladt borgerne at overtage klosterets besiddelser i byen uden for selve klosteret, »når munkene er ude« – en slet skjult opfordring til snarest at få dette til at ske. Ikke desto mindre varede det mere end yderligere to år, førend det lutherske parti i Horsens, med støtte af rigshofmester Mogens Gøye, havde samlet skyts nok imod gråbrødrene til at fordrive dem. Den 4. december 1532 kunne en delegation af borgere lade oplæse et kongeligt bud om, at klosteret skulle overlades til byen, og i slutningen af december blev tiggerbrødrene udjaget af klosteret og byen med magt.

Klosterkirken fortsatte nu som byens sognekirke, mens resten af klosteret snart blev revet ned.

Ingen rester af klosteranlægget er bevaret, men bygningerne kendes fra en serie af udgravninger udført i perioden 1999‑2001. Ældst er østfløjen og en fritliggende sydfløj, som måske kan have været ridder Niels’ hus.

I senmiddelalderen blev klostergrunden udvidet. Mod syd opførtes en udløberfløj på det faldende terræn ned mod åhavnen, og store dele af grunden blev omgivet af teglstensmure. Muren ud mod Borgergade stod frem til 1896 og havde parvise, fladbuede spareblændinger, hvor den lokale tradition hævder, at munkene sad og bad om almisser.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre