Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
52362
Sted- og lokalitetsnummer
060406-143
Anlæg
Gravrøse, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/11 1870, gdr. Andres Kofoed. Stenring, "Hellig Kvinde"; efter deklarationen er den rejst af 9 sten, men ved sidste besøg taltes der 14 større og mindre sten. Desuden 1 stående og 1 væltet bautasten. NMI: "Helligkvinde" 1 stående og 1 vælet bautasten samt en oval stensætning, i deklarationen anført 9 rejste sten, ialt tælles der nu 14 større og mindre sten.

Undersøgelseshistorie

1870
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hellig=Kvinde". En Steenrøse med 1 staaende og 1 omstyrtet Bautasteen (omtales allerede i "Antiqvariske Annaler"I, omtr. S.361). Lige østenfor findes en Steenkreds, i hvis Midte der er gravet for længe siden [før 1870] (maaske af Jansen). Bevoksning: 1986: Græs
1885
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Helligkvinde" 1 staaende og 1 væltet Bavtasten samt en oval Stensætning, i Deklarationen anført rejst af 9 Sten, ialt tælles der nu 14 større og mindre Sten.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Helligkvinde". Fortidsminde bestående af (i V) en lav røse oprindelig ca. 12 m i diameter, ca. 0,5 m høj. På røsen, hvis sydlige trediedel er borttaget ved anlæg af Gudhjem-Svaneke-vejen, står selve "Helligkvinde", en slank, 2,6 m høj bautasten. En anden og noget mindre bauta med afsprængt top ligger næsten væltet ved siden af den, med det afsprængte stykke liggende hvor det i sin tid er faldet. Stenen bør restaureres. Ca. 6 m Ø herfor ses 15 sten, indtil 1,2 m høje, stående i en u-formet figur med åbning mod V. En 16. sten står omtrent midt i u'ets åbning. Figuren, der måler ca. 10 x 5 m, er velbevaret, omend nogle af dens sten er delvis bortsprængt i ældre tid og derfor kun bevaret som en "stub" stående in situ. På de 3 sider omgives anlægget af et lavt stengærde, der er noget forfaldent med nedvæltede sten som følge af hærværk og færdselsslitage. Stengærdet bør retableres. Ejeren Albert Hansen er 86 år og oplyste, at gærdet er sat af hans far. Der er opsat en tavle med oplysninger om bautastenene generelt og "Helligkvinde" specifikt. Jfr. iøvrigt A.P.Madsens prospekt af anlægget fra 1885. Er på MB afsat en smule for nordligt, ligger helt tæt N for Gudhjem-Svaneke-vejen, som trykt på 4 cm. kortet. ** Seværdighedsforklaring ** Et af Bornholms mest kendte og besøgte fortidsminder. Bevoksning: 1986: Græs
2008
Museal besigtigelse - Det Kulturhistoriske CentralregisterIndmåling med GPS af monumenterne.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Gravrøse

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links