Den folkelige gymnastik blev i første omgang indført på de danske højskoler i slutningen af 1800-tallet efter tysk og siden svensk forbillede. Begge gymnastiske retninger byggede på idéer om den fysiske opdragelses betydning og stemte godt overens med den danske folkehøjskoles dannelsesidealer for det hele menneske. Den tyske gymnastik var centreret om løbe-, kaste- og springøvelser, der helst skulle foregå i fri natur, mens den svenske var funderet på et system af koordinerede bevægelser – såkaldte Ling-øvelser – der havde deres navn efter deres svenske ophavsmand, Pehr Henrik Ling. Lings gymnastikform gik sin sejrsgang over Danmark i de sidste årtier af 1800-tallet, til dels som følge af, at det blev den foretrukne motionsform på de danske højskoler, men også i skolen og militæret, hvor mange danskere første gang stiftede bekendtskab med gymnastikken.
