Høje-Taastrup er en kommune med en yngre befolkning end i landet som helhed. Der er et stort fødselsoverskud og en voksende befolkning. Boligmassen er meget varieret og spænder fra store parcelhuskvarterer med prisniveauer langt over landsniveauet til boligområder på regeringens ghettoliste.
Indvielse af Gadehaveskolens nye skolegård. Af Høje-Taastrup Kommune (valgfrit også at nævne fotografen: Claus Bjørn Larsen/Høje-Taastrup Kommune, 2016).
Begrænset anvendelse
Høje-Taastrup Kommunes befolkning og boliger
Befolkningsudviklingen
Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/BEF1, BEF1A, BEF1A07, FOLK1E OG FRKM118 SAMT ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLET.
Licens:
Begrænset anvendelse
Befolkningen i Høje-Taastrup Kommune voksede op gennem 1970’erne med 30 %. Efter et par årtier med svagere vækst har stigningen fra 2006 igen været markant. Den 1. januar 2018 var befolkningstallet nået op på 50.596, og i Danmarks Statistiks fremskrivning ventes væksten i 2045 at nå et befolkningstal på 58.062.
I tiåret 2008 til 2017 havde kommunen flere indenlandske fraflytninger end tilflytninger, og i perioden var den gennemsnitlige årlige nettoflytning på minus 142 personer. Til gengæld bidrog nettoindvandringen i samme tiår positivt til befolkningsvæksten med et årligt gennemsnit på 302 personer, hvor højdepunktet var en nettoindvandring på 463 personer i 2017.
Det gennemsnitlige fødselsoverskud bidrog 2008‑17 til væksten med 180 om året. I fremskrivningen vurderes det, at der fortsat vil være et fødselsoverskud i alle årene frem til 2045.
Den samlede fertilitet viser for et bestemt år, hvor mange børn 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. Den var i 2017 på 1.776, højere end i regionen (1.672) og nogenlunde som i hele landet (1.752).
De førstegangsfødende kvinder havde i 2017 en gennemsnitsalder på 28,7 år og var dermed yngre end i regionen som helhed (30,4 år).
Kommunen har en høj andel af børn. I 2018 udgjorde de 0‑14-årige en andel på 18,2 % mod 16,6 % på landsplan.
De 15‑64-årige udgjorde samme år 64,6 % af kommunens befolkning. Ifølge fremskrivningen vil andelen i 2045 være 61,2 %, hvilket er højere end i landet som helhed.
Gruppen fra og med 65 år er i kommunen 17,2 %, hvilket er lidt mindre end i landet som helhed (19,3 %). Denne forskel ventes i fremskrivningen at vokse yderligere; i 2045 ventes gruppen at udgøre 20,2 % i kommunen mod 24,8 % på landsplan. Dermed vil ældrekvoten i Høje-Taastrup Kommune stige mindre end i landet som helhed.
Kommunens egen befolkningsprognose omfatter kun 2018‑30 og adskiller sig især fra Danmarks Statistiks fremskrivning ved at inddrage effekten af det forventede nybyggeri af boliger. Det forventes i prognosens 12 år at blive på i alt ca. 4.000 boliger, som især planlægges i byudviklingsprojektet Høje Taastrup C og i kvarteret Nærheden i Hedehusene.
På den baggrund regner kommunen med en yderligere tilflytning, således at folketallet i 2030 vil være oppe på knap 57.000 og dermed ca. 2.000 højere end i Danmarks Statistiks beregning for det år.
Indvandring
Høje-Taastrup er en af de tre kommuner i landet, der har den største andel af indvandrere og efterkommere. Mens andelen i 1980 lå på 6,1 %, var den d. 1. januar 2018 steget til 28,6 %. Det er kun overgået af kommunerne Brøndby (33,1 %) og Ishøj (39,5 %).
Den 1. januar 2018 var antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen henholdsvis 9.612 og 4.874. Af indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) kommer 27 % fra Polen, 17 % fra Bulgarien og 15 % fra Rumænien. Blandt de ikke-vestlige indvandrere har 30 % oprindelse i Tyrkiet, 13 % i Pakistan og 7 % i Irak.
Blandt kommunens indvandrere var der i 2018 lidt over dobbelt så mange fra ikke-vestlige som fra vestlige lande.
Boligforhold
Boligområdet Taastrup Have i den tæt bebyggede sydøstlige del af Høje-Taastrup Kommune. Boligområdet, der blev påbegyndt i 1962, består af 15 blokke, adskilt af grønne områder, med i alt 354 1‑3-værelses, overvejende ejerlejligheder.
Kommunen præges af boliger fra 1960’erne og 1970’erne, hvor hele 56 % af boligmassen er opført. Kun 17 % er ældre. Sammenlignet med Danmark generelt er der i Høje-Taastrup Kommune en større andel etageboliger samt række- og kædehuse.
Andelen af almene boliger i 2018 i Høje-Taastrup Kommune er noget højere (27 %) end på landsplan (19 %), mens andelen af ejerboliger svarer til landsgennemsnittets ca. 60 %.
Et parcel-/rækkehus i kommunen kostede i 2017 gennemsnitlig 19.600 kr. pr. m2. Det er et stykke under gennemsnittet for Region Hovedstaden på 24.000 kr. pr. m2, men markant over det nationale gennemsnit på 13.000 kr. pr. m2. Niveauet i kommunen har gennem de seneste 25 år ligget lidt under regionens.
13 % af kommunens borgere bor i store almene boligafdelinger i hhv. Taastrupgaard, Charlotteager og Gadehavegård. De tre boligområder har i en årrække været på regeringens officielle ghettolister. Listen fra december 2018 bestod af 29 boligområder landet over. For alle de tre områder i Høje-Taastrup Kommune gjaldt det, at over 50 % af beboerne var indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, og at over 60 % af de 30‑59-årige kun havde en grundskoleuddannelse. Hertil kom gennemsnitsindkomster langt under niveauet for regionen.
