Politik og planer i Høje-Taastrup Kommune

Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet har i efterkrigstiden på skift besat borgmesterposten i Høje-Taastrup Kommune.

Efter valget i 1985 overtog den helt nyvalgte socialdemokrat Anders Bak borgmesterposten fra den konservative Laurids Christensen. Anders Bak var borgmester indtil udgangen af 2005, idet han på grund af sygdom havde besluttet ikke at genopstille til kommunalvalget samme år.

Anders Bak markerede sig tydeligt både i lokalsamfundet og i den landspolitiske debat om indvandringsspørgsmål og var ved flere lejligheder i opposition til socialdemokratisk ledede regeringer i disse spørgsmål. Modsat landstendensen gik Socialdemokratiet i Høje-Taastrup Kommune frem ved kommunalvalget 2001, og Anders Bak havde i sin sidste borgmesterperiode et absolut socialdemokratisk flertal i byrådet.

Selv om Socialdemokratiet også i 2005 blev det klart største parti med ni ud af byrådets 21 pladser, lykkedes det Michael Ziegler (K), der havde været medlem af byrådet siden 1990, at samle et borgerligt flertal, der gjorde ham til ny borgmester. Det vakte opsigt, da han i 2006 flyttede ind i Taastrupgaard i en måned for at vise, at områdets ry som ghetto var overdrevet.

Efter flere gode valg fik Det Konservative Folkeparti absolut flertal ved kommunalvalget i 2017 med 12 mandater ud af 21, mens Socialdemokratiet fik 5 mandater. Ingen andre partier opnåede mere end en enkelt plads i byrådet, og Venstre blev slet ikke repræsenteret.

Som topforhandler for de kommunale arbejdsgivere er Michael Ziegler blevet landskendt i forbindelse med flere svære overenskomstforhandlinger, men uden at det har svækket hans lokale opbakning. I 2017 blev han en af kommunalvalgets topscorere med 9.111 personlige stemmer.

Som en af de få kommuner i landet mistede Det konservative Folkeparti i Høje-Taastrup stemmer ved valget i november 2021 trods massiv medvind på landsbasis. 1.470 færre stemmer betød et mandat mindre, men Michael Ziegler (K) kunne fortsætte med et absolut flertal på 11 ud af 21 medlemmer. Ziegler konstituerede sig med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og kunne fra årsskiftet 2022 begynde på sin femte borgmesterperiode.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Blandt de store diskussioner i byrådet har været spørgsmålet om resultaterne i folkeskolerne, hvor der trods højere udgifter end på landsplan er en stor del elever, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Mange beslutninger i byrådet tages med brede flertal, men Socialdemokratiet har flere gange krævet andre konkrete prioriteringer på skole- og socialområdet og inden for miljø- og klimapolitikken.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Høje-Taastrup Kommune prioriterer børne- og ungeområdet, samtidig med at den relativt unge kommune bruger færre penge på ældreområdet. Det samlede serviceniveau ligger på landsgennemsnittet.

Dagtilbud og folkeskole koster mere i Høje-Taastrup Kommune end i resten af landet. Bruttoudgifter til dagtilbud pr. 0‑10-årige var i 2017 i gennemsnit for hele landet 38.100 kr., mens det i Høje-Taastrup Kommune var 46.300 kr. og dermed 22 % højere. Udgifter til folkeskolen pr. folkeskoleelev var i 2017 i kommunen 80.694 kr., knap 23 % højere end på landsplan.

Udgifter til ældre- og handicapområdet pr. ældre var i 2016 i Høje-Taastrup Kommune kr. 48.527 og dermed 11 % lavere end for hele landet.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 180.206 kroner, og det lå dermed 2 % under niveauet på landsplan.

Udskrivningsprocenten var på 24,6 % i 2017. Hermed lå den tæt på landsgennemsnittet på 24,9 %.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

En central del af byrådets Udviklingsstrategi 2016‑28 er at udvikle nye attraktive bydele samtidig med en vedvarende indsats i de gamle boligområder, der tilbagevendende har været med på regeringens ghettoliste.

Det er byrådets mål, at kommunen ikke har nogen ghettoer i 2025. For at nå målet er der sammen med boligselskaberne igangsat store byfornyelsesprojekter, bl.a. i Taastrupgaard, hvor projektet omfatter nedrivning af otte boligblokke med i alt 188 boliger, forbedring af de fysiske rammer og et nyt børnekulturhus midt i bebyggelsen. En ny plan for Charlottekvarteret er ligeledes på vej.

Udviklingsstrategien peger samtidig på det afgørende i at styrke uddannelsesområdet og at sikre, at en større del af hver årgang får en ungdomsuddannelse.

I et af Danmarks største byudviklingsprojekter – Nærheden – vil der ifølge kommunens byggeprognose blive opført ca. 1.800 boliger inden 2030. Nærheden ligger ved Hedehusene og skal bl.a. rumme Læringshus Nærheden, der forventes taget i brug i 2021.

Det andet store udviklingsprojekt omfatter et stort areal ved Høje Taastrup Station og City 2, der skal rumme nye boliger og erhvervsbyggeri. Planen er at gøre det til en sammenhængende by, hvor opførelsen af et nyt, åbent rådhus skal understøtte udviklingen af hele området. Byggemodningen begyndte i 2018, og byudviklingen varetages af et selskab, som ejes af Danske Shoppingcentre P/S, Ejendomsselskabet Norden A/S og Høje-Taastrup Kommune, der er de tre oprindelige grundejere i området. I planerne indgår opførelse af omkring 1.200 nye boliger inden 2030.

Et tredje, stort projekt, Nordic Water Universe, blev opgivet i november 2018, da kommunen afviste at medvirke under henvisning til for svag opbakning fra private investorer. Projektet skulle have været realiseret i et område nord for Høje Taastrup Station som en ferie- og forlystelsesby. Projektets boliger var ikke indregnet i hverken kommunens byggeprogram eller befolkningsprognose.

Byrådet lægger vægt på at udvikle Høje-Taastrup som erhvervskommune. I planerne indgår bl.a. en fortsat udbygning af Høje-Taastrup TransportCenter, som er attraktivt for logistikerhverv på grund af sin beliggenhed ved motorvejsnettet.

Kommunen satser på, at de nye projekter også kan sætte fart i udviklingen generelt og være med til at give et mere positivt billede af en kommune med en mangfoldig natur, en stærk infrastruktur og et højt aktivitetsniveau.

Læs mere om samfund og erhverv i Høje-Taastrup Kommune

Læs videre om

• Politik og uddannelse 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007

Læs også om

• Høje-Taastrup Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Høje-Taastrup Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Høje-Taastrup Kommune

Se alle artikler om Politik og planer