Kellerupgård, omkirng 1900 af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune oplevede i perioden en jævn befolkningsvækst. Jernbanen kom til området i 1847 og medførte, at nye stationsbyer voksede frem, og den øgede også mulighederne for afsætning af landbrugsvarer på det københavnske marked. I anden halvdel af 1800-tallet blomstrede især teglværksindustrien.

Administrativ inddeling

I 1850 fordelte det nuværende kommuneareal sig fortsat over seks sognekommuner, hvor størstedelen af området lå i Høje Taastrup eller Sengeløse Sognekommuner. Området lå i Københavns Amt, dog lå de sydligste dele i Roskilde Amtsrådskreds.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der var 2.644 indbyggere i den nuværende Høje-Taastrup Kommune i 1850. Frem til 1901 steg befolkningstallet i området til 3.856 og ved folketællingen i 1921 til 5.987.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1847 åbnede jernbanen København-Roskilde med stop i den nuværende Høje-Taastrup Kommune ved de to stationer Køgevejen (senere Taastrup) og Hedehusene. Den nye færdselsåre havde stor betydning for kommunens udvikling og muligheder for afsætning af produkter på det københavnske marked.

Et kommunalt vand- og gasværk blev etableret på Gasværksvej i Taastrup i 1908, og i 1912 kørte den første rutebil en rute fra Taastrup til Køge.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

På dette foto fra omkring år 1900 står gårdejer Henrik Nielsen tv. sammen med sin hustru, Marie Kristine, omgivet af gårdens folk foran Kallerupgård. Denne var en af de gamle gårde i landsbyen. Stuehuset, der her ses, blev opført i 1862, men i 2005 blev Kallerupgård renoveret, hvorefter stedet blev indrettet til moderne boliger.

.

Hugo Dorphs konfektionsfabrik beskæftigede mange Taastrupborgere, heriblandt en del kvinder. Dorph ansatte også hjemmesyersker, der dermed kunne tjene lidt og samtidig passe hus og børn. Mange af Dorphs forretningsidéer går igen i tv-serien Matador, hvor karakteren Mads Skjern skulle være inspireret af den virksomme forretningsmand. På fotoet ses syersker i knaphulssystuen i begyndelsen af 1920’erne.

.

Egnen var i begyndelsen af perioden dækket af vidtstrakte, skovløse arealer. Bønderne nød godt af den frugtbare jord, og de afsatte korn, æg og smør på det københavnske marked. I området lå bl.a. landsbyerne Høje Taastrup, Taastrup-Valby, Kallerup Gårde, Soderup, Baldersbrønde, Fløng, Sengeløse, Vasby og Vridsløsemagle samt Katrinebjerg Gods. Ved Køgevejen (senere Taastrup) Station, hvor jernbanen krydsede landevejen til Køge, havde Roskilde Kros ejer åbnet en ny kro i 1847, og rejsende til Sydsjælland skiftede her, fra tog til hestetrukken dagvogn. Stedet blev derfor et naturligt knudepunkt for både rejsende og de omkringliggende landbrugsområder.

I løbet af perioden udviklede stationsbyer sig omkring jernbanen København-Roskilde, bl.a. stationsbyen Hedehusene. Omkring år 1900 udviklede Taastrup sig med korn- og foderstofforretninger, mejerier, kommunekontor samt tre store købmandsforretninger, hvoraf Johan F. Hansen A/S var blandt Danmarks største i begyndelsen af 1900-tallet. I 1894 åbnede Taastrups fremtrædende fabrikant Hugo Dorph en manufakturhandel, og han etablerede en konfektionsfabrik i 1914. Tre gartnerier etablerede sig omkring år 1900 i byen, og frem til 1920 steg antallet til 13.

De store grus- og lerforekomster blev udnyttet af teglværksindustrien. Hakkemose Teglværk, der blev grundlagt i 1847, var i 1870’erne landets største. Klovtofte Teglværk blev etableret i 1895 og A/S Hedehus-Teglværket i 1896.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og uddannelse

Ved folketingsvalgene i perioden stemte området hovedsagelig Venstre. Dog kunne Højre mobilisere en vis opposition i Høje Taastrup. Ved periodens slutning havde Socialdemokratiet vundet fodfæste i kommunen, særlig i Høje Taastrup og Sengeløse, og var herefter områdets største parti.

Befolkningsudviklingen betød, at der blev opført skoler. Især i stationsbyen Taastrup, hvor bl.a. Høje Taastrup Skole blev opført i 1884, Taastrup Borgerskole i 1901 og den private Taastrup Realskole i 1905. I Fløng opførtes en hovedskole i 1878, forskole i 1908 og i 1916 en ny skole.

Den første Baldersbrønde-Hedehusene Centralskole blev opført i 1902 og blev placeret i Baldersbrønde. Men allerede i 1917 flyttede skolen til større lokaler mellem de to byer.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Høje-Taastrup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920