1536-1850 i Høje-Taastrup Kommune

I slutningen af 1700-tallet blev der ved udskiftningen af de 12 landsbyer i kommuneområdet fortrinsvis valgt stjerneudskiftning. I forbindelse hermed oprettedes en lang række husmandsbrug.

Administrativ inddeling

Før reformen i 1662 lå den vestlige del af den nuværende kommune i Roskildegård Len, mens den øvrige og største del af kommunen lå i Københavns Len; efter 1662 i hhv. Roskilde og Københavns Amter. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 fordelte det nuværende kommuneareal sig på seks kommuner: Sengeløse og Høje Taastrup Sognekommuner fuldstændigt, Hvedstrup-Fløng og Reerslev-Vindinge i nogen grad og Torslunde-Ishøj og Roskilde Købstadskommune i beskeden grad. Hele kommunearealet lå herefter i Københavns Amt. Den vestlige del, der hidtil havde ligget i Roskilde Amt, hørte dog til Roskilde Amtsrådskreds.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Man ved kun lidt med sikkerhed om befolkningsudviklingen i området, der i dag udgør Høje-Taastrup Kommune, før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. For Høje Taastrup Sogns vedkommende er kirkebøgerne bevaret for en del af 1600-tallet, og heri berettes, at sognet blev hærget af dysenteri i 1652 og af pest i 1654. Men der kan have været andre epidemier, og desuden var svenskekrigene hårde ved Københavnsegnen. Hertil kommer, at størstedelen af 1600-tallet var dårlige år for landbruget pga. en klimaforværring. Derfor må den vækst, der antagelig var i 1500-tallet og lidt ind i 1600-tallet, være blevet afløst af stagnation eller i perioder tilbagegang, hvilket varede til lidt ind i 1700-tallet.

Da høstudbyttet blev større og mere stabilt ind i 1700-tallet, begyndte udsvingene i dødeligheden at blive mindre, og befolkningstallet steg kraftigere. Fravær af pest efter 1711 og en lang fredsperiode bidrog til denne positive udvikling. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 1.294 indbyggere i den nuværende kommune, og dette tal var i 1850 steget til 2.644 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den nuværende Høje-Taastrup Kommune bestod ved Christian 5.s Matrikel i 1682 af 12 landsbyer, hvoraf Sengeløse (med 16 gårde), Baldersbrønde, Taastrup og Taastrup-Valby (hver 12) var de største. Der var enkelte huse med jord, flest i Taastrup med tre, og ellers en del huse uden jord, flest i Taastrup og Taastrup-Valby med 13 hvert sted, og Sengeløse med 12. I den vestlige del af kommunen manglede husene helt.

Hver enkelt landsby havde reguleret form som et lidt aflangt rektangel omkring en forte. På forten var der de fleste steder nogle huse og enkelte gårde. Bebyggelsen var mest uregelmæssig omkring Kragehave og Høje Taastrup, som nærmest var sammenbygget.

Selv om der var en del større landsbyer, dominerede stjerneudskiftningen, undertiden kombineret med nogle blokke med udflyttede gårde uden for stjernen. Der var en del udlodder, navnlig i form af eng- og moselodder. Ved udskiftningen oprettedes en del husmandsbrug i Sengeløse (udskiftet 1790), Taastrup-Valby (1795) i den vestlige del af byen samt Baldersbrønde (1778 og 1788) i den sydlige del, men ikke alle blev bebygget inden 1850; man foretrak at blive boende i byen. Bygningerne i små landsbyer som Kallerup Gårde var nærmest uberørte af udskiftningen.

En enkelt herregård, Katrinebjerg, var i 1682 på 156,76 tønder hartkorn hovedgårdsjord og således en meget stor herregård. Omkring år 1800 blev fæstegodset bortsolgt og en del af hovedgårdsjorden udparcelleret. Ved Katrinebjerg var der i 1764 både en vandmølle og en vindmølle, som lå sammen ved Hove Å på en bakke lige øst for åen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Fredsforhandlingerne i 1658

I præstegården til Høje Taastrup Kirke foregik der i 1658 fredsforhandlinger mellem udsendinge fra den danske og svenske konge for at afslutte den første Karl Gustav-krig. Den 18. februar blev der indgået en foreløbig fred, der førte til den endelige fredsslutning d. 26. februar, den såkaldte Roskildefred, hvor danskerne bl.a. måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne.

I kirkegårdsmuren er der opsat en mindeplade for begivenheden.

Videre læsning

Læs mere om historie i Høje-Taastrup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850