Snubbekorset fra omkring 1230 af . Begrænset anvendelse

Middelalderen i Høje-Taastrup Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Høje-Taastrup Kommune.

.
Gravsten sat over Margrethe Hemmingsdatter, der var af Snubbeslægten. Randskriftens fordybede indskrift lyder: »Hic jacet Margareta virgo filia d(omi)ni Hem(in)gi Petri q(uæ) o(biit) anno D(omi)n(i) MCCCXI in vigiliis Petri et Pauli«. I oversættelse lyder teksten: »Her ligger Jomfru Margrethe, Datter af Hr. Hemming Petersen, død i det Herrens Aar 1311 Dagen før Peters og Pouls Dag« (dvs. d. 28. Juni). Tegning af Jacob Kornerup fra 1863.
.

I tidlig middelalder opstod en række landsbyer som følge af en befolkningsekspansion, men den sorte død og efterfølgende krise satte en stopper for denne udvikling. Hovederhvervet var landbrug, hvor først agerbrug dominerede, i senmiddelalderen suppleret med husdyrbrug.

Administrativ inddeling

Høje-Taastrup Kommunes nuværende areal var i middelalderen identisk med to hele sogne, Høje Taastrup og Sengeløse, samt størstedelen af sognene Fløng og Reerslev og den østligste del af Roskilde Domsogn. Høje Taastrup og Sengeløse lå i middelalderen under Lille Herred, mens Reerslev hørte til Tune Herred, og Fløng til Sømme Herred. I kirkelig henseende lå området derudover i Sjællands Østersyssel, som hørte under kirken i Roskilde.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I den nuværende Høje-Taastrup Kommune findes en række bebyggelser med efterleddet »-torp«. Disse tolkes sædvanligvis som mindre landsbyer, der er udflyttet fra en større landsby i løbet af vikingetid eller tidlig middelalder. I tilfældet Høje Taastrup må udflytningen være foregået tidligt, da denne landsby senest i 1100-tallet fik status som sogneby. Etableringen af de øvrige udflytterbyer, Raarup, Baldersbrønde, Kallerup, Soderup og Truelstrup, kan henføres til vikingetid eller tidlig middelalder, og alle bør ses som et udtryk for befolkningsekspansion i denne periode. Modsat viser kommunens fire sognekirker alle tegn på senmiddelalderlig byggeaktivitet i større eller mindre grad, hvilket oftest tolkes som et tegn på en frigørelse af ressourcer som følge af et fald i befolkningstallet mellem ca. 1350 og 1450 efter den sorte død og efterfølgende krise.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Den middelalderlige alfarvej mellem København og Roskilde passerede vadestedet Appevad sydøst for Vridsløsemagle (på kommunegrænsen til Albertslund). Nogle strækninger af den gamle færdselslinje fungerer endnu som vej. Det gælder Snubbekorsvej frem til Stenagergård samt Klevehøjvej syd for Sengeløse.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den store Høje Taastrup Kirke, der ligger på en høj midt i den gamle landsby, opførtes i 1100-tallet som en romansk bygning.

.

Kirkelige institutioner, herunder særlig Roskilde Domkirke, ejede store dele af de 14 middelalderlige landsbyer i den nuværende Høje-Taastrup Kommune. Middelalderens hovederhverv var landbruget, hvor der især dyrkedes rug og byg. I senmiddelalderen skete en diversificering, der afspejles i bøndernes afgifter, som nu også inkluderede får, fjerkræ og mejeriprodukter. Middelalderens landbebyggelse er blevet iagttaget ved flere arkæologiske undersøgelser, fx nordvest og syd for Sengeløse Kirke, hvor der er afdækket kulturlag, toftegrænser og bygningsrester fra tidlig middelalder ved arkæologiske undersøgelser i årene 1995‑96 og 2003‑05. Spor efter en tidlig middelalderlig forløber for landsbyen Kragehave blev desuden udgravet ved Kragehave Ødetofter i år 2000. Herudover er der også udgravet middelalderlige bebyggelsesspor i den østlige ende af landsbyen Høje Taastrup.

Områdets vandmøller stod i nær tilknytning til landbrugsproduktionen; ingen af dem kan dog med sikkerhed føres tilbage til middelalderen. I Fløng har herudover stået en vindmølle, der i 1259 blev skænket til domkirken i Roskilde. Dokumentet, der bevidner denne gave, indeholder den ældst kendte omtale af en vindmølle inden for det nuværende danske område.

Fra 1100-tallet lå der i den nuværende Høje-Taastrup Kommune fire romanske kirker i hhv. Sengeløse, Høje Taastrup, Fløng og Reerslev. I Sengeløse Sogn er der fra 1600-tallet skriftligt vidnesbyrd om en borg ved navn Bytteborg mellem Raarup og Sengeløse Kirke. Der er sandsynligvis tale om en befæstet efterfølger af den middelalderlige Raarupgård (senere Katrinebjerg), der i 1300-tallet overgik til Roskilde Bispestol, som heraf oprettede lenet Raarup. I landsbyen Høje Taastrup kan gården Abildgård fra 1501 identificeres. Den er måske identisk med Avlegård, senere erstattet af Øtoftegård. Ca. 25 m sydvest for Høje Taastrup Kirkegård blev der i 1909 desuden udgravet en hypokaust, dvs. et middelalderligt varmluftsanlæg, ved kirken, som antages at have været etableret i en stormandsgård.

Kroen ved den middelalderlige hovedvej, også kaldet Appevads Kro, nævnes første gang i 1625, men blev antagelig anlagt i forbindelse med Christian 2.s forordning af 1521 om, at der skulle anlægges kroer langs de offentlige veje.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Høje-Taastrup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder