Befolkningstallet i den nuværende Høje-Taastrup Kommune steg betydeligt mellem 1950 og 1970. Kommunen blev i 1963 udpeget til at være et af tre kommende bycentre i hovedstadsområdet, og infrastrukturen blev udbygget med S-togslinje og motorvejskrydset ved Klovtofte.

Andelen af beskæftigede inden for landbrug faldt, mens der fortsat fandtes en del industri i kommunen.

Administrativ inddeling

Ved periodens begyndelse var det nuværende kommuneareal fortsat fordelt, så Høje Taastrup og Sengeløse Sognekommuner stort set lå helt i kommunen, Reerslev-Vindinge og Hvedstrup-Fløng delvis og Torslunde-Ishøj og Roskilde Købstadskommune i mindre grad. I 1967 korrigeredes den østlige del af grænsen mellem Høje Taastrup og Torslunde-Ishøj Sognekommuner ved gensidig udveksling, så grænsen herefter gik, hvor vejen Sydskellet går. Hele området lå fortsat i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i den nuværende Høje-Taastrup Kommune voksede kraftigt, fra 5.987 ved folketællingen i 1921, 10.440 i 1950 og til 32.639 i 1970.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I perioden blev Marbjerg Vandværk i Hedehusene (1932‑34) opført af Københavns Vandforsyning.

S-toget kom til Taastrup Station i 1963. I 1947 udkom Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn, også kaldet Fingerplanen. I planen var forudsat en forlængelse af S-banen med 6,2 km fra Glostrup til Taastrup. Forlængelsen blev vedtaget af Folketinget i 1960, og strækningen blev indviet d. 26. maj 1963.

1960’ernes øgede bilisme bevirkede, at motorvejskrydset Klovtoftekrydset blev anlagt. I begyndelsen af 1960’erne blev der byggemodnet til nye kvarterer, og ved Avedøre Holme i den nuværende Hvidovre Kommune opførte Høje-Taastrup et nyt spildevandsanlæg i samarbejde med nabokommunerne.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Efter en stor brand i fabrikken i Roskilde åbnede G. Brack & Sønner en lervarefabrik i Klovtofte i 1924.

I 1944 vedtog sognerådet en ny byplan, hvor udviklingen var centreret omkring stationsbyerne Taastrup og Hedehusene. Der kom stadig flere industrivirksomheder til kommunen, og i Hedehusene lå desuden A/S Hedehus Teglværket, der sammen med Hedehusene Kalkindustri I/S og A/S Dansk Spændbeton var kommunens største industriarbejdsplads. Taastrup-Valby og Taastrup var i 1955 vokset sammen til én stor sammenhængende, bymæssig bebyggelse.

Med Fingerplanens 1. etapeplan fra 1963 blev Høje-Taastrup Kommune udpeget til at rumme et af de tre bycentre i hovedstadsområdet, og resultatet blev et helt nyt byområde i området hvor landsbyen Høje Taastrup havde ligget.

Erhvervsfordelingen i sognekommunerne Høje-Taastrup, Sengeløse og Reerslev-Vindinge ændrede sig i perioden. Således faldt andelen, der arbejdede inden for landbrug, fra ca. 31 % i 1930 til 3 % i 1970, mens antallet af beskæftigede inden for administration, serviceerhverv og i det offentlige steg fra 5,5 % til 27,7 %. Samtidig forblev håndværk, industri og bygge- og anlægsbranchen næsten uændret med ca. 40 % af de beskæftigede i kommunerne.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen blev der i Vasby og Sengeløse Moser gravet tørv til brændsel, og områderne blev fuldstændig afgravet, hvilket ændrede kulturlandskabet.

I maj 1943 udførte modstandsgruppen BOPA flere aktioner, bl.a. mod Hugo Dorphs konfektionsfabrik, der producerede tyske uniformer, og mod et autoværksted, der reparerede den tyske hærs biler. Den 29. august 1944 angreb sabotører et særtog mod Gedser ved Kragehave blokpost for at skaffe sig tyske våben og ammunition. Helt uventet var en tysk militæreskorte ombord i toget, og det kom til heftig skudveksling, hvorpå sabotørerne måtte opgive at erobre toget. En tysk soldat samt en af de danske sabotører blev dræbt.

Politik og religion

Socialdemokratiet var massivt forankret ved folketingsvalgene i perioden. Det var i reglen Venstre og Det Konservative Folkeparti, der kæmpede om andenpladsen, hvor Det Konservative Folkeparti stod stærkt i det tættere befolkede Taastrup, og Venstre i resten af området. Fra 1920 til 1952 havde Socialdemokratiet posten som sognerådsformand og derefter som borgmester, da kommunen, bl.a. grundet den befolkningsmæssige udvikling, fik ny kommunal status, den såkaldte Gentoftestatus. I 1962 overtog Det Konservative Folkeparti borgmesterposten, som de havde perioden ud.

Uddannelse og social omsorg

Der blev åbnet børnehaver allerede i slutningen af 1930’erne. Københavns Amts Sygehjem for kronisk syge blev oprettet i 1941 med plads til 30 patienter. Desuden fik Taastrup et kurhjem.

Mange af de eksisterende skoler blev udvidet med nye bygninger. I 1952 købte Landbohøjskolen Højbakkegård til forskning i landbrug og etablerede her Pometets sortssamling af frugttræer.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Høje-Taastrup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970