Efter en stor brand i fabrikken i Roskilde åbnede G. Brack & Sønner en lervarefabrik i Klovtofte i 1924.
I 1944 vedtog sognerådet en ny byplan, hvor udviklingen var centreret omkring stationsbyerne Taastrup og Hedehusene. Der kom stadig flere industrivirksomheder til kommunen, og i Hedehusene lå desuden A/S Hedehus Teglværket, der sammen med Hedehusene Kalkindustri I/S og A/S Dansk Spændbeton var kommunens største industriarbejdsplads. Taastrup-Valby og Taastrup var i 1955 vokset sammen til én stor sammenhængende, bymæssig bebyggelse.
Med Fingerplanens 1. etapeplan fra 1963 blev Høje-Taastrup Kommune udpeget til at rumme et af de tre bycentre i hovedstadsområdet, og resultatet blev et helt nyt byområde i området hvor landsbyen Høje Taastrup havde ligget.
Erhvervsfordelingen i sognekommunerne Høje-Taastrup, Sengeløse og Reerslev-Vindinge ændrede sig i perioden. Således faldt andelen, der arbejdede inden for landbrug, fra ca. 31 % i 1930 til 3 % i 1970, mens antallet af beskæftigede inden for administration, serviceerhverv og i det offentlige steg fra 5,5 % til 27,7 %. Samtidig forblev håndværk, industri og bygge- og anlægsbranchen næsten uændret med ca. 40 % af de beskæftigede i kommunerne.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen