Vasby og Sengeløse Moser udgør et ca. 120 ha stort sammenhængende moseområde nord for Sengeløse. Begge er gamle tørvemoser, som tidligere har været udnyttet til græsning, høslæt og tørvegravning. En stor del af moserne fremstår i dag som skovbevoksede tørvemoser, men rummer også ekstremrigkær, tidvis våde enge og kalkrige overdrev samt mindre områder med elle- og askesump. I den nordlige del af mosen løber Spangå, som afvander til Hove Å og Roskilde Fjord.
Plantelivet er især bemærkelsesværdigt i Vasby Mose. Selv om store dele er ved at gro til i blåtop og tagrør, rummer mosen stadig en række sjældne arter som melet kodriver, pilealant, vild hør, engensian, vibefedt, kødfarvet gøgeurt, sumphullæbe, rustskæne, butblomstret siv og krognæbstar. Såvel pilealant som kødfarvet gøgeurt og krognæbstar findes også i Sengeløse Mose, som derudover er voksested for bl.a. lav tidsel, djævelsbid, ægbladet fliglæbe, hjertegræs og stortoppet rapgræs.
Fuglelivet er rigest i den mere åbne Sengeløse Mose og tæller arter som rørhøg, gråstrubet lappedykker, vandrikse, nattergal, bynkefugl, engpiber, sumpmejse og rørspurv. Til gengæld er Vasby Mose levested for de sjældne, blot få millimeter store skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl, som begge er beskyttet af EU’s habitatdirektiv.
Vasby og Sengeløse Moser er privatejede og blev fredet i 1968. I 2003 blev fredningen af Vasby Mose udvidet, så den i dag dækker ca. 35 ha, mens fredningen af Sengeløse Mose i 2007 blev udvidet til ca. 77 ha. Derudover er begge moser udpeget som habitatområde. For at holde dele af moserne lysåbne og bevare de særlige naturtyper plejes de i dag med bl.a. græsning og høslæt, og invasive arter som kæmpebjørneklo, sildig gyldenris og japanpileurt bekæmpes.
