Kulturlandskabet i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup er en grøn forstadskommune, hvor landbrug, gartneri, skov og åbne naturområder dækker ca. 60 % af arealet. Den resterende del af kommunen er forholdsvis tæt bebygget og gennemskæres af betydelig infrastruktur.

Omkring år 1900 dækkede landbruget hele 90 % af kommunens areal, men andelen faldt betydeligt i takt med den bebyggelse, som især efter 1965 skød op i kommunen. I dag dækker landbrug og gartneri knap 47 % af arealet og producerer især korn og raps. Derimod er husdyrproduktionen lille, og dyreenhederne udgøres langt overvejende af kvæg og heste.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Høje-Taastrup Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1967 og 2018 viser den markante udvikling, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. tre fjerdedele af arealet. Omkring år 1900 var det steget til hele 90 %, hvorefter det faldt et par procent frem til 1950. I dag udgør landbruget godt 47 % af kommunens areal. I begyndelsen af 1800-tallet var de bebyggede områder små og spredte, men de voksede til omkring 1950 at udgøre ca. 5 % af arealet. I de følgende årtier steg det bebyggede areal kraftigt, og det udgør i dag godt 40 % af kommunens samlede areal.

/SDFE.

Licens: Begrænset anvendelse

Oldtid

Gennem hele oldtiden har området været beboet af mennesker, som på forskellig vis har sat sig spor i landskabet. Dengang var området overvejende et frugtbart morænelandskab, hvor enge langs Store Vejleå samt Vasby og Sengeløse Moser gav gode muligheder for jagt og fiskeri. Derudover har de sandede områder omkring Hedehusene givet mulighed for et ekstensiv landbrug.

Oldtiden i Høje-Taastrup Kommune

Middelalder

Stednavnene i kommunen antyder, at der er tale om gammelt kulturlandskab, som strækker sig tilbage til jernalderen. Ved middelalderens begyndelse blev der etableret fire sogne i kommunen. Den tilhører derfor agerbygden, som netop er udtryk for et opdyrket kulturlandskab med store landsbyer. Det senere Katrinebjerg var udgangspunkt for de godsbesiddelser, som kendes i Hvideslægtens eje i tidlig middelalder, men senere overgik til Roskildebispen.

Middelalderen i Høje-Taastrup Kommune

1536‑1850

Efter Reformationen overgik Katrinebjerg med gods til kronen, som solgte det til en privat godsejer. Derudover havde både gejstlige institutioner samt Københavns Universitet og Magistrat bøndergods i kommunen. En høj opdyrkningsgrad var karakteristisk for Hedeboegnen, og i 1680’erne var over halvdelen af jorden opdyrket. Det for egnen så karakteristiske tovangsbrug med rughaver var indtil udskiftningen det mest benyttede dyrkningssystem, og kun Fløng, Soderup og Marbjerg havde trevangsbrug. I flere af landsbyerne tog udskiftningen 1778‑1800 form af en stjerneudskiftning med karakteristiske linjer af hegn og diger i landskabet. Uden for landsbyerne forblev landskabet dog overvejende åbent og ubebygget. Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og allerede i 1810 dækkede landbrugsarealer m.m. tre fjerdedele af kommunen. Det bebyggede areal var fortsat meget lille.

Området lå centralt for trafikale forbindelser til hovedstaden, og såvel den gamle alfarvej fra København til Roskilde, Christian 4.s Kongevej fra 1642 som den »nye« Roskildevej fra 1772 gik gennem kommunen. Derudover blev landevejen mellem Taastrup og Køge anlagt i 1788. I 1847 kom jernbanen København-Roskilde til med stationer i både Taastrup og Hedehusene.

1536-1850 i Høje-Taastrup Kommune

Efter 1850

Omkring år 1900 var ca. 90 % af arealet under omdrift. Vådområder udgjorde 7 %, mens det bebyggede areal var på blot ca. 2 %. Samtidig begyndte en større råstofindvinding. Således blev Hakkemose Teglværk etableret fra 1847 og fik snart følgeskab af flere andre teglværker. Fra 1890’erne begyndte desuden etableringen af de store grusgrave ved Hedehusene.

I 1950 var andelen af landbrug og vådområder faldet en smule. Bymæssige bebyggelser havde udviklet sig omkring stationerne i Taastrup og Hedehusene, så det samlede bebyggede areal var vokset til 5 %. Det medførte bl.a., at filialkirken Ansgarkirken blev bygget i Hedehusene i 1921, samt at Taastrup Nykirke Sogn blev udskilt i 1918. Efter 1965 blev området udbygget med parcelhuse og etagebyggeri, og i 1960’erne og 1970’erne blev Holbækmotorvejen anlagt gennem kommunen, som efterhånden begyndte at udvikle sig til en forstadskommune.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag præges Høje-Taastrup Kommune stadig af det åbne land, hvor landbrug og gartneri dækker knap 47 % af arealet. Med andele på 56‑58 % udgør det åbne land især i Reerslev, Sengeløse og Fløng Sogne størstedelen af arealet, hvorimod bebyggelse og infrastruktur med hhv. 57, 64, 74 og 96 % dominerer områderne omkring Høje Taastrup, Tåstrup Nykirke, Hedehusene og Rønnevang. Der er blot ca. 7 % skov i kommunen mod et landsgennemsnit på 16 %, mens andelen af våd natur udgør lige over 5 % af kommunens areal mod et landsgennemsnit på 7 %.

Jorderne i kommunen er generelt meget velegnede til planteproduktion og består overvejende af lerjorder og gode, sandblandede lerjorder. Dertil kommer mindre områder med lerblandede sandjorder samt en del humusjorder i de lavtliggende områder med lavbund og mose. De ca. 3.650 ha landbrug domineres da også af intensiv kornavl, som dækker 57 % af det dyrkede areal. Tidligere blev der hovedsagelig dyrket vårbyg, men i dag er vinterhvede den absolut hyppigste kornsort. Dertil kommer en stor andel af vinterraps, som udgør ca. 13 % af det dyrkede areal – en andel, som er omkring det dobbelte af landsgennemsnittet. Som et kuriosum huser Hedeland Naturpark desuden ca. 3.000 vinstokke på vinterrasserne lige syd for Tune Landevej. De ejes af Hedeland Vinlaugs ca. 20 medlemmer, som også står for vinproduktionen.

Landbrugsarealet har holdt sig forholdsvis konstant og er siden 1980 faldet med mindre end 10 %. I samme periode er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse steget fra 32 til 56 ha, hvilket er en noget langsommere strukturudvikling end på landsplan. Derimod er husdyrholdet faldet drastisk. Således forsvandt svine- og fjerkræproduktionen praktisk talt i løbet af 1980’erne og 1990’erne, ligesom kvægholdet er halveret siden 1980. Til gengæld er hesteholdet steget, så det i dag udgør ca. 30 % af dyreenhederne.

På Højbakkegård i Taastrup har Københavns Universitet driftsbygninger og forsøgsfaciliteter i form af væksthuse og klimakamre, mens markerne udnyttes til forsøg og demonstrationer i undervisningen. Her ligger også Pometet med en omfattende samling af forskellige frugttræer samt et veterinært hospital for store husdyr, der blev indviet i 2008. Sammen med den spredte produktion af frilands- og væksthusgrøntsager samt vinterrasserne i Hedeland bidrager det til den store mangfoldighed i kommunens landbrugs- og gartnerimæssige arealanvendelse.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Høje-Taastrup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber