Høje-Taastrup Kommune har en veludbygget infrastruktur med motorveje, gode busforbindelser, S-tog, regionaltog samt togforbindelser med InterCity og InterCityLyn. Samtidig rummer kommunen store arealer til udbygning af både erhverv og boliger.

Kommunen har langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive i kommunen, og der er udviklingsplaner for en række af erhvervsområderne. Ved det 1,2 km2 store Høje-Taastrup TransportCenter blev der i 2016 plads til Copenhagen Markets, som er afløseren for Grønttorvet København i Valby. Den nye 220.000 m2 store markedsplads består af omkring 60 grossistvirksomheder.

I lighed med de fleste andre kommuner mistede Høje-Taastrup en del arbejdspladser i kølvandet på finanskrisen fra 2008, men siden 2010 er antallet af jobs vokset kraftigt fra 27.368 til 34.804 i november 2016. Væksten har fundet sted i alle brancher, men mest inden for transport og handel.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2016 var der 34.804 beskæftigede 16‑64-årige på ca. 2.500 arbejdssteder i kommunen. En stor del er ansat inden for de private erhverv, og den offentlige sektors andel er den næstmindste blandt hovedstadens kommuner.

Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet, 2016.

.

Primære erhverv

Reerslev Grusgrav, der drives af den svenske entreprenørvirksomhed NCC.

.

Med 0,3 % af beskæftigelsen spiller landbrug, skovbrug og råstofudvinding ingen særlig rolle for beskæftigelsen i kommunen. De kun ca. 100 beskæftigede i denne sektor er primært inden for råstofudvinding, som til gengæld er meget synlig i landskabet. Det største firma er Nymølle Stenindustrier A/S, der driver ca. 30 grusgrave landet over og har hovedkvarter i Hedehusene, hvor selskabet startede i 1924 med overtagelsen af gården Nymølle, der blev hjemsted for en af landets største grusgrave. Mod syd i Reerslev Grusgrav henter NCC Roads A/S vejmaterialer. Mod nordøst ved Baldersbrønde er der fortsat aktivitet i Kallerup Grusgrav A/S.

Industrien

Industrien tegner sig for 7,5 % af beskæftigelsen i kommunen og dermed for lidt mere end gennemsnittet for regionen. Størst er fødevareindustrien og maskinindustrien, der tilsammen står for ca. halvdelen af beskæftigelsen. I Hedehusene ligger hovedkvarteret for en af Danmarks store internationale industrikoncerner, ROCKWOOL A/S, der producerer isoleringsmateriale.

Spæncom A/S, der producerer betonelementer til byggeriet, har sit danske hovedkvarter i Fløng ved Hedehusene. Spæncom er en del af den internationale koncern Consolis, der beskæftiger ca. 500 medarbejdere i Danmark.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Hele 20,4 % af kommunens arbejdspladser findes inden for transport, forsyning og bygge og anlæg. Alene transportbranchen tegner sig for over halvdelen, hvilket især skyldes Høje-Taastrup TransportCenter, der i dag er et af hovedstadens vigtigste logistikcentre. Kommunen rummer også en varieret byggebranche med et større antal mindre og mellemstore virksomheder. Til forsyningsbranchen hører også flere virksomheder, der indsamler materialer til genbrug. Mest kendt er Dansk Retursystem A/S, der håndterer dåser og flasker.

Handel, service og oplevelseserhverv

Copenhagen Markets. På det store engrosmarked og distributionscenter for frugt, grøntsager og blomster begynder arbejdsdagen typisk ved 4-tiden om morgenen.

.

Handel, service og oplevelseserhverv tegner sig for 31,5 % af beskæftigelsen. Handel er med 16,3 % den største, service tegner sig for 12,4 %, mens oplevelseserhvervene står for 2,8 %.

Med bl.a. et af Danmark største indkøbscentre – City 2 – og møbelvarehuset IKEA tiltrækker kommunens detailhandel kunder fra store dele af hovedstadsområdet. Også engroshandlen spiller med bl.a. Copenhagen Markets en stor rolle for beskæftigelsen. Til servicebranchen hører en række vikarbureauer, som der er en hel klynge af i Høje-Taastrup Kommune, ligesom der findes en klynge af rengøringsvirksomheder.

Det ca. 12.000 m2 store område Taastrup Torv. I stueplan ligger der detailhandel, mens de øvre etager består af lejligheder. Taastrup Torv åbnede for handlende i 2013.

.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Denne sektor tegner sig for 23,3 % af beskæftigelsen – en del over landsgennemsnittet på 14,0 %. Det skyldes især en række virksomheder inden for den finansielle sektor; bl.a. har Danske Bank samlet en stor del af sine koncernfunktioner i kommunen. Den største virksomhed inden for forskning og rådgivning er Teknologisk Institut, der har hovedsæde i kommunen og her beskæftiger ca. 560 medarbejdere.

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Den offentlige sektor tegner sig for kun 16,9 % af beskæftigelsen på arbejdssteder i kommunen mod 30,3 % i regionen og 32 % på landsplan. Den lave andel skyldes en stor privat sektor og altså ikke, at den offentlige sektor er lille i forhold til antallet af indbyggere. En stor gruppe ansatte i de statsligt ejede DSB og PostNord er medregnet i transportbranchen.

Pendling

De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Høje-Taastrup Kommune i november 2016.

.

Som mange andre kommuner i det storkøbenhavnske område har Høje-Taastrup en omfattende pendling, som afspejler, at der i mange henseender er tale om et fælles arbejdsmarked. Hele 68,6 % af kommunens beskæftigede borgere pendlede i 2016 til arbejde i andre kommuner. Af de 16.668 daglige pendlere tog flest til Københavns Kommune (4.607). Modsat bestod 79 % af de beskæftigede på arbejdspladser i kommunen af pendlere fra andre kommuner, hvilket svarer til, at der dagligt pendlede 28.732 til Høje-Taastrup Kommune.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2016 for indbyggerne i hhv. Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet.

.

Af kommunens befolkning var 50,7 % i arbejdsstyrken i 2016, hvilket er noget under gennemsnittet for regionen. De øvrige 49,3 % af befolkningen er bl.a. modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 15‑64-årige var der i 2016 en erhvervsfrekvens på 76,4 %, svarende til 23.091 personer. Det svarer nogenlunde til gennemsnittet i regionen.

Socialgrupper, indkomst og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Høje-Taastrup Kommune og hele landet i 2016.

.

Med en gennemsnitsindkomst på 300.000 kr. i 2016 ligger Høje-Taastrupborgerne lidt under landsgennemsnittet på 313.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.816.000 kr. i 2016, mens landsgennemsnittet var 1.899.000 kr. Uligheden i indkomsten målt med Gini-koefficienten er på 25,8 og dermed noget mindre end landsgennemsnittet (29,0).

BNP pr. indbygger ligger med 661.000 kr. (2016) langt over landsgennemsnittet (se Tabel 2). Det afspejler de mange store virksomheder og den store indpendling af arbejdskraft.

Region Hovedstaden har inddelt kommunerne samt bydelene i Københavns Kommune i fire socialgrupper baseret på andelen af erhvervsaktive samt på borgernes indkomst- og uddannelsesniveau. Høje-Taastrup Kommune er placeret i den laveste af de fire grupper på linje med nabokommunerne Albertslund og Ishøj.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Høje-Taastrup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked