Områdets historie strækker sig over 11.000 år og går fra de tidligste jægere, efter hvem der kun findes få og spredte spor, til vikingetidens bønder. Fundbilledet afspejler i høj grad de omfattende arkæologiske udgravninger, der siden slutningen af 1980’erne har fundet sted i området.
Rekonstruktion af gårdanlæg fra romersk jernalder. Af Kenneth Paulmann/Kroppedal Museum.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Høje-Taastrup Kommune
Tidslinje over oldtiden i Høje-Taastrup Kommune.
Ældre stenalder
Hvor Nybølle Å løber til Hove Å fiskede Maglemosekulturens folk (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) med fintandede benodde. I en mose vest for Soderup er der fundet en hjortetakøkse fra ældre stenalder. Et lignende fund er gjort i Sengeløse Mose, hvor der i øvrigt også er fundet andet bearbejdet kronhjortetak.
Yngre stenalder
Jættestuen i Reerslev, der blev udgravet og ødelagt af stenhuggere i 1860, lå nord for Reerslev, umiddelbart vest for Brandhøjgårdsvej, i det område af Hedeland Naturpark, der kaldes hedesletten. Den samtidige illustration, der viser udgravningen, er udført af Jacob Kornerup på baggrund af et forlæg af A.P. Madsen. Th. i billedet ses Roskilde Domkirke i det fjerne.
Talrige enkeltfund af flintøkser og dolke vidner om, at egnen blev tæt befolket i løbet af yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.). Langt de fleste er opsamlet, fx på markerne omkring Gammel Valbygård i den sydøstlige ende af Høje-Taastrup Kommune.
Der er ikke bevaret en eneste af tragtbægerkulturens (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) storstensgrave fra tiden ca. 3500-ca. 3200 f.Kr. i området. I løbet af 1700- og 1800-tallet blev de store sten hugget op og brugt til fundamentsten og skærver til veje og jernbane, som ved fx jættestuen i Reerslev. De sløjfede grave kendes derfor kun fra historiske optegnelser, der beretter om mindst 20 nu forsvundne langhøje, dysser, jættestuer og hellekister. Nye fund dukker dog jævnligt op i forbindelse med arkæologiske udgravninger som ved Bakkegården nord for Baldersbrønde, hvor der i 1999 blev fundet rester af en langdysse med mindst ét kammer. Yderligere spor af gravanlæg er fundet syd for jernbanen ved Kragehave, hvor Copenhagen Markets nu ligger. I årene 2004‑07 blev der afdækket rester af en træbygget gavl fra en langhøj samt spor efter en mulig dysse.
Herudover er der i området mellem gravhøjen Helgeshøj og søen Dybendal fundet en imponerende, flere hektar stor og palisadeomkranset samlingsplads, som i kraft af sin størrelse bekræfter, at egnen var tæt befolket i yngre stenalder, ca. 2800 f.Kr. I et villakvarter i Taastrup blev der i 2015 desuden fundet ni pragtøkser, som nok er ofret ca. 3500-ca. 3300 f.Kr.
Spor af stenalderbebyggelsen er bl.a. fundet i Kragehave, hvor der er fundet rester af et 15 m langt og knap 5 m bredt hus fra tragtbægerkulturen. Huset var et af 65 huse af den toskibede bygningstype, som er fundet spredt i området. Herudover er der også flere koncentrationer af bebyggelsesspor fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) i området. Især har de 13 velbevarede huse nord for Hovedgaden i Hedehusene givet ny viden om bebyggelsesudviklingen mod slutningen af yngre stenalder. En lignende bebyggelseskoncentration ses ved Galgebakkegård syd for Holbækmotorvejen samt i området omkring Bredebjerggård i industriområdet Høje Taastrup Vest. Her er et af Danmarks længste stenalderhuse på 43 meter blevet fundet.
Bronzealder
Bronzealderens (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) fund er koncentreret centralt i kommunen samt i Høje Taastrup Vest. Der er 18 synlige, fredede gravhøje i kommunen. De fleste er udaterede, men fem har rummet begravelser fra bronzealderen. Herudover findes der historiske optegnelser om yderligere 21 gravhøje med begravelser fra perioden. Mange af dem indgik tidligere i en imponerende højrække, der strakte sig fra Stærkende i syd til Sengeløse i nord, formentlig langs et gammelt vejforløb.
I både Vasby og Valby Moser er der i ældre bronzealder deponeret våben som ofre til guderne. Det gælder også en guldarmring fra tiden ca. 900-ca. 700 f.Kr., der blev fundet i 1918 sydøst for Klovtofte.
Kulstof 14-dateringer har afsløret huse fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) både nordvest for Hedehusene, nordøst for Fløng, ved Galgebakkegård, Bredebjerggård, Dybendal samt ved Gammel Valbygård. I området nord for Baldersbæk, mellem Torslunde, Baldersbrønde og Høje Taastrup, har der været bebyggelser i yngre bronzealder. Området ved søen Dybendal, hvor bopladssporene fra ældre bronzealder blev udgravet i 2010, har også været beboet i yngre bronzealder, og fund af bl.a. en smeltedigel og en begravet malkeko viser sider af dagliglivet på bopladsen.
Jernalder
Rekonstruktion af et velbevaret gårdanlæg fra romersk jernalder, udgravet i Torstorp Vesterby. Centralt placeret på en 1000 m2 stor toft blev der udgravet et 30 m langt langhus samt en bygning på 13 m og et forrådshus sat på pæle. Herudover førte en gravet rende ajle væk fra langhusets staldende.
Jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800) er den bedst udforskede periode i området. Frugtbar agerjord, kystens nærhed og adgang til græsningsenge menes at have dannet grundlag for en støt stigende velstand i perioden. Store udgravninger, især i området mellem Kragehave og Hedehusene, har afdækket bebyggelsesspor med hundredvis af treskibede huse fra hele jernalderen. Gårdene lå typisk to eller flere i nærheden af hinanden, men der var ikke tale om egentlige landsbyer.
Der kendes ingen gravpladser fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.- Kristi fødsel), undtagen måske ved Kragehave Mark, hvor der er fundet tre tætliggende brandpletgrave, dvs. hvor ligbålsresterne blev samlet i en mindre fordybning. Sparsomt udstyrede jordfæstegrave fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) og germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) er udgravet i Høje Taastrup Vest, ved Bakkegård og Galgebakkegård, syd for Lille Vasby, i Ny Fløng og ved Vridsløsemagle. På højdedragene nær bopladserne er der udgravet syv rige gravpladser med i alt 49 grave fra romersk jernalder. Ved Stenrølds Allé blev en blot 12-årig dreng gravlagt ca. 250-ca. 300 med en træspand, glasspillebrikker, drikkeglas og smykker, deriblandt en slangehovedfingerring. Det rige gravudstyr tyder på, at drengen var fra en af de førende slægter i området. Et fund fra Vesterbyområdet bestod af en lille gravplads for en 25-årig kvinde omgivet af syv barnegrave.
Vikingetid
L.A. Rings maleri Runesten ved Roskilde Landevej fra 1912 har Høje Taastrup-stenen, som arkæologen J.J.A. Worsaae lod opstille i 1851, i forgrunden. I 1924 blev runestenen flyttet til Ansgarkirken i Hedehusene, hvor den står i dag. Billedet er i privateje.
Der er forholdsvis få vikingelokaliteter i området, hvilket hænger sammen med, at bebyggelsen på den tid lå, hvor de nuværende landsbyer ligger, og hvor der derfor kun er foretaget få udgravninger. I Vridsløsemagle blev der i 1983 fundet dyreknogler, der er kulstof 14-dateret til 1000-tallet. Spor efter fritliggende gårde kendes bl.a. fra Kragehave Mark, fra områderne øst for Sengeløse og øst for Vridsløsemagle. Omkring Bondehøj syd for Sengeløse blev der i 1889 afdækket en gravplads med jordfæstegrave. Af størst interesse er dog gravpladsen ved Snubbekorsgård, der med sine 48 jordfæstegrave og 72 brandpletter er blandt Sjællands største. Gravgaverne viser, at de afdøde har haft forbindelser til det nuværende Østsverige og Gotland.
Nordøst for Reerslev blev der i 1060’erne nedgravet en møntskat, som indeholdt mindst 100 mønter. Fund syd for Reerslev Kirke, dateret til 1000-tallet, tyder da også på, at her lå en bebyggelse i vikingetiden. En runesten, Høje Taastrup-stenen, fundet ved Kallerup Gårde i 1827, står i dag ved Ansgarkirken i Hedehusene. På stenen, der er dateret til ca. 700-ca. 800, kan læses følgende runeindskrift: »Hornbores, Svides ætlings, sten«.
Videre læsning
Læs mere om historie i Høje-Taastrup Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Høje-Taastrup Kommune
- 1536-1850 i Høje-Taastrup Kommune
- 1850-1920 i Høje-Taastrup Kommune
- 1920-1970 i Høje-Taastrup Kommune
- 1970-2007 i Høje-Taastrup Kommune
Se alle artikler om Oldtid
