Helleristning/billedsten, mv., Sjellebro

©
Tilsyn jan. 2012
.
Licens: Begrænset anvendelse
Tilsyn jan. 2012
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
211525
Sted- og lokalitetsnummer
141010-43
Anlæg
Helleristning/billedsten, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Vej, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.)

Maske-stenen ved Sjellebro stammer fra slutningen af vikingetiden, og blev i sin tid rejst ved det sted, hvor man krydsede åen. Efter fundet af maskestenen i 1951 blev der foretaget flere arkæologiske udgravninger, og det viste sig, at der gemt i jorden findes flere træ- og stenbroer, der har ført op til et rigt og stort bosættelsesområde nord for åen.

Original fredningstekst

SJELLEBRO-STENEN (maskestenen) Stenen er af granit, ca. 1,70 m høj og ca. 1 m bred. Den flade side, hvorpå "masken" er, vender mod nordvest.

Undersøgelseshistorie

1951
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFindested for Vikinge-Sten med Maske. 620/51.
1951
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningSjellebro-stenen (maskestenen) Stenen er af granit, ca. 1,70 m høj og ca 1 m bred. Den flade side, hvorpå "masken" er, vender mod nord-nordvest. [[F.53-1857]]
1953
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFlere vejanlæg over hinanden, een med velbevarede trækonstruktioner og to stenlagte veje. Undersøgelse foretaget af Forhistorisk Museum, Århus ved P.V. Glob, Bibby og G. Kunwald (1957). [[935/53]]
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSjellebrostenen. Som beskrevet. I forbindelse med opretning af stenen (v. 10. kt.) er omkring denne udlagt marksten til beskyttelse mod kreaturtråd. Kortbord/oplysende skilt bør opsættes. ** Seværdighedsforklaring ** Et i sig selv spændende og usædvanligt fortidsminde, yderligere seværdigt i samspil med de smukke omgivelser (ådal med afgræssede enge) og vadestedet, som stenen markerer.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Masken har været optegnet med rødt, men kan idag stort set ikke ses. Synlig fra offentlig vej.
2013
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2013
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links