Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
26302
Sted- og lokalitetsnummer
010412-40
Anlæg
Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Plankevej, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1399 e.Kr.); Brolægning, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Møntfund, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Møntfund, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Gurre Slotsruin ligger tæt på landevejen i det sumpede område syd for Gurre Sø, hvor der tidligere har stået åbent vand. I dag bemærker man især det markante centraltårn, der er omgivet af en massiv ringmur med hjørnetårne. Men slottet har været langt større. Nyere udgravningerne har vist at borgområdet dækkede et areal på 50.000 m² og var omgivet af en ydre ringmur. Udgravningerne viste også, at borgen er anlagt før kong Valdemar Atterdag. I kong Valdemars regeringstid (1340-75) blev slottet udbygget, og sagntraditionen knytter kongen tæt sammen med Gurre. Slottet var i brug indtil 1530?erne, hvor det blev forladt og efterhånden omdannet til en ruin.

Original fredningstekst

Gurre slotsruin. Overensstemmende med allerhøjeste resolution af 12. nov. 1834 forpligtiger undertegnede som ejer af den såkaldte Slotsgaard med tilhørende ruin af Waldemars slot ved Gurre by i Tikøb sogn på det Kronborgske district mig til at føre tilsyn såvel med den hensigtsmæssige udgravning af bemeldte slots ruin, som senere, når arbejdet er tilendebragt, frem- deles at føre det fornødne tilsyn med at de ved udgravningen fremkomne tilbagestående grundmure holdes i fred, som og at ingen materialer bortføres fra disse, hvilke sidste forpligtigelser ved muligt salg af Slotsgården bliver bindende for de følgende ejere.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links