Den brede hvide sandstrand lokkede allerede før år 1900 landliggere til Hornbæk. Her, i 1925, er badedragterne til manges forargelse blevet ærmeløse, og snart forsvinder også de ellers så tækkelige ben.
.

I 1870’erne husede fiskerlejet Hornbæk en kunstnerkoloni, bl.a. Kristian Zahrtmann, P.S. Krøyer og Holger Drachmann. Hornbæk Havn blev indviet i 1875. Fra 1860’erne blev der udstykket sommerhusgrunde, og efterhånden udviklede Hornbæk sig til et velbesøgt badested. I 1906 åbnede privatbanen Helsingør-Hornbæk, som fik stor betydning for turisttrafikken. Banen blev i 1916 forlænget til Gilleleje. Den har stadig stor betydning, men nu mest i forbindelse med bolig-/arbejdssted-trafikken.

I 1921 boede der 1.113 personer i Hornbæk, og i 1970 var det fordoblet til 2.335. I 1930’erne lå der 14 hoteller og pensionater i Hornbæk, og området husede især mange sæsonindbyggere i sommermånederne. I 1934‑35 opførtes Hornbæk Badehotel, hvor der blev afholdt revyer. I 1952 blev det omdannet til genoptræningscenter.

Hornbæks fremgang fortsatte, og indbyggertallet steg fra 2.335 i 1970 til 2.888 i 1981. I 1990’erne oplevede byen dog et stagnerende indbyggertal, men udviklingen vendte efter ar 2000. Da byen i 2001 var vart for verdensmesterskabet i dragesejlads, blev havnen udbygget.

Videre læsning

Læs mere om Hornbæk

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie

Eksterne links