Med blikket og de kraftige teleskoper stift rettet mod Hovvigs blanke vand og vidtstrakte rørskove venter en flok fuglekiggere tålmodigt på, at fuglene skal indfinde sig. Hovvig er udlagt som fugle- og vildtreservat, hvilket bl.a. betyder, at der er færdselsforbud i det meste af området samt på dæmningen ud mod Nykøbing Bugt. Det fuglerige område kan dog let overskues fra det solide fugletårn, som ligger ved Hovvigvej på reservatets østside.
.
Klædt i forårets og sommerens pragtdragt bestående af hvide ansigtstegninger og en tydelig hvid lårplet troner et par skarver over reden i kolonien ved vildtreservatet Hovvigs nordvestlige grænse. Selv om skarvkolonien stadig er blandt de absolut største på Sjælland, har den oplevet en langsom, men sikker tilbagegang. I 1999 toppede antallet af reder med 1.882, men faldt siden til 998 i 2015 og til 717 i 2020.
.

Hovvig var tidligere en lavvandet vig, som blev inddæmmet og afvandet 1869‑71. Inddæmningen blev gennemført af tre Nykøbingborgere, der red med på den nationale inddæmningsbølge. Med kongelig bevilling blev de lavvandede fjordarealer øst for Nykøbing Sjælland Lystbådehavn tørlagt, og i de efterfølgende 20 år kunne arealerne bag Ringholm- og Hovvigdæmningerne udnyttes til landbrug. Under en storm i december 1902 blev dæmningerne dog gennembrudt, og de frembrusende vandmasser satte en brat stopper for al fremtidig landbrugsdrift i Hovvig. Ejeren havde kun råd til at reparere dæmningen til Ringholm, og afvandingen af Hovvig blev derfor aldrig genoptaget. I 1979 blev Hovvig opkøbt af staten, og i dag fremstår den inddæmmede vig som en 78 ha stor brakvandssø omgivet af moser og enge.

Fuglelivet i Hovvig er overordentlig rigt, og gennem tiden er der iagttaget mere end 270 forskellige arter i området. På søens vestside findes en skarvkoloni, som med sine ca. 700 reder er blandt de største på Sjælland. Til områdets ynglefugle hører også knopsvane og grågås samt flere lappedykkere og en række forskellige ænder. Dertil kommer bl.a. vandrikse, dobbeltbekkasin, sivsanger, rørsanger og skægmejse, som alle yngler i rørskovene.

Det store vådområde tjener desuden som en vigtig raste- og overvintringsplads for trækkende fugle, især vandfugle. Eksempelvis kan næsten alle arter af svømmeænder ses i området om foråret og efteråret, heriblandt tusindvis af grågæs, som i august og september udnytter Hovvig som raste- og overnatningsplads. I august kan man også opleve sort sol, når store flokke af stære går til ro i tagrørene.

Om efteråret og vinteren fouragerer gæs og sangsvaner på spildgulerødder i Sidinge Fjord og Klintsø, men kommer ind til overnatning i Hovvig efter solnedgang. En lignende adfærd ses hos hvinænderne, som i februar-marts overnatter i området efter at have tilbragt dagen ude på Isefjord.

I 1947 fik Hovvigs daværende ejer, grosserer Hans Alex Petersen, området fredet ved deklaration. Den blev afløst af en ny i 1963, så fredningen kom til at dække i alt 130 ha. Hovvig er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, og siden 1996 har vådområdet desuden været udlagt som natur- og vildtreservat.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Odsherred Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande