Kalkmalerier i Drøsselbjerg Kirke

Indskrift med dateringen 1552.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor, hovedskib og kapel. Malerierne er dateret til 1460-1552 (1550-1630 Renæssance, 1475-1550 Sengotik og 1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Sandsynligvis apostlen Andreas.
.

Kalkmalerierne i Drøsselbjerg Kirke forestiller indskrifter, Andreas (Apostel), indvielseskors, djævle og våbenskjolde. Derudover indeholder kalkmalerierne andre ornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, imitationer, andre borter, topornamenter, rankeslyngornamenter og strøornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, cirkelslag og bueslag, blomst (naturalistisk og stilistisk), cirkel, firkant, rombe og trekant, frugt og bær, træ og busk.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. I kirken findes kalkmalerier fra to forskellige perioder. Ældst er nordkapellets hvælv- og vægudsmykning, der er meget nedslidt og svært at tolke. Indtil videre er der ikke fundet kalkmalerier andetsteds fra samme værksted. Den yngste udsmykning i skibene er dateret 1552 ved indskrift. Samme værksted har udsmykket søjler og piller i den nærliggende Helsinge Kirke.

Kalkmalerierne er i en generelt set tilfredsstillende bevaringstilstand.

Kirken

Drøsselbjerg Kirke, der i dag fremstår som en toskibet hallekirke uden selvstændigt udskilt kor, er resultatet af en lang række om- og tilbygninger. Af den oprindelige romanske kirke med kor og skib, som blev opført i rå og kløvede kampesten suppleret med kalksten o. 1200, er et stykke af skibets nord- og sydmur bevaret i langhusets nordvestlige og tårnets nordøstlige hjørne. Ca. 1250-1350 blev skibet forlænget mod vest med et fag opført i marksten og munkesten med hjørnekvadre. Af denne vestforlængelse er kun en del af sydmuren bevaret i tårnets nordmur. I ca. 1375-1400 er det romanske kor erstattet af et langhuskor, som nederst er i genanvendte marksten og øverst i munkesten. Formentlig i 1400-tallet opførtes syd for skibets vestforlængelse et tårn i munkesten over markstenssyld og med samtidigt hvælv i tårnrummet. Ca. 1450-1500 opførtes på langhusets nordside et kapel i munkesten over markstenssyld og med samtidigt hvælv. Formentlig o. 1500 opførtes i hele langhusets længde et søndre sideskib i munkesten på markstensyld med lidt senere tilføjede hvælv. O. 1525 ombyggedes kirken til en toskibet hallekirke, idet de tidligere hvælv i langhusets blev erstattet af nye. Hvælvene hviler midt i kirken på to piller i uregelmæssig form. I samme periode blev langhusets vestforlængelse nedrevet. I hjørnet mellem langhuset og nordkapellet er i 1500-tallet opført et halvtagssakristi, som er i munkesten over markstenssyld og har samtidigt tøndehvælv.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links